UgensErhverv.dk

Norden gør fælles front for bæredygtighed

25 førende selskaber fra den nordiske byggesektor underskriver i morgen &Nordic Built Charter&, et slags principprogram om bæredygtigt byggeri

07-08-2012

Den nordiske byggesektor udnytter ikke det enorme markedspotentiale, der ligger i bæredygtigt byggeri og energirenovering, fuldt ud. Det er tid til at forene kræfter, bygge på eksisterende styrkepositioner og levere de bæredygtige løsninger, verden efterspørger. Nordic Built vil vise vejen med Nordic Built Charter.

Den 8. august tager 25 førende selskab fra den nordiske byggesektor et skridt i den rigtige retning. Disse virksomheder, blandt dem COWI, Velux, KAB, Skanska og Henning Larsen Arkitekter, underskriver Nordic Built Charter i København, og viser, at de er klar til forandring.


Ved at underskrive Nordic Built Charter, forpligter de sig til at implementere 10 principper i deres arbejde og forretning, og træffe nødvendige foranstaltninger til at levere konkurrencedygtige løsninger indenfor bæredygtigt byggeri.

Hele den nordiske byggesektor inviteres til at følge deres eksempel og underskrive Nordic Built Charter og arbejde efter dets principper.

Nordic Built har blandt andet som mål at alle nye byggeprojekter i Norden skal have nul CO2-udslip fra 2018, hvilket ville gøre regionen til en europæisk frontløber. Den årlige energirenovering af eksisterende bygninger vil blive hævet til 3% i 2020, og som følge af renoveringen reduceres energiforbruget med minimum 50%.

Nordic Built vil også skabe en mindre fragmenteret byggesektor, der deler erfaring og viden, og skaber nye alliancer på tværs af landegrænser og brancher.

- Den nordiske byggesektor har de rigtige kompetencer og rammebetingelser på plads til at indtage en førende position indenfor bæredygtigt byggeri og energirenovering. Det er på tide at vi griber denne mulighed. Ved at forene kræfter er vi stærkere og kan få mere ud af det voksende marknadspotentialet, siger Eili Vigestad Berge, innovationsrådgiver på Nordisk Innovation, der står bag Nordic Built-programmet.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte