Flere studerende vil købe andelsboliger nu

Over 60.000 nye studerende begynder snart en videregående uddannelse. Flere forventes at købe en andelsbolig, mener Ejendomsforeningen Danmark

06-08-2012

Mange af de nye studerende efterspørger boliger i de største byer, og typisk skal boligen have en central beliggenhed. Derfor vil flere og flere formentlig købe en andelsbolig, da hovedparten af andelsboligerne ligger i de største byer.

Siden 2002 er antallet af andelsboliger på landsplan steget med 36.756 boliger, som svarer til en stigning på godt 22 procent. I København og på Frederiksberg er der lige nu omkring 3.500 ubeboede andelsboliger. I Aarhus er der næsten 200 ubeboede andelsboliger.

- Vi forventer, at mange studerende vil købe en andelsbolig i den kommende tid. Andelsboligen har i de senere år været udskældt i medierne, men langt hovedparten af boligerne ligger i veldrevne andelsboligforeninger. Der er således en række andelsboliger til salg til en fornuftig pris, siger Torben Christensen, direktør i Ejendomsforeningen Danmark, der er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom.

Langt de fleste andelsboligforeninger har en sund økonomi, fordi gældsætningen i andelsboligforeningerne typisk ikke er så høj. Men der er en række forhold, som andelsboligkøberne skal være opmærksomme på.

- Vi anbefaler de boligsøgende at følge vores syv gode råd til kommende andelsboligkøbere. Man bør eksempelvis altid tage kontakt til ejendomsadministratoren i den pågældende andelsboligforening og få en snak om foreningens økonomi og tiltag til vedligeholdelse. Det er også vigtigt at finde ud af, hvordan man hæfter, hvis nu andelsboligforeningen har gæld, siger Torben Christensen.

Fortsættes ...



Syv gode råd til andelkøbere
1. Overvej om du ønsker at bo i en andelsbolig. Når man køber en andelsbolig, bliver man medejer af en andelsboligforening. Man får en eksklusiv brugsret til den pågældende lejlighed, men man ejer den ikke.

2. Undersøg hvilke lån foreningen har optaget – oplysningerne vil fremgå af foreningens årsregnskab. Har foreningen eksempelvis optaget flekslån eller fastforrentet lån? Ved et flekslån kan en eventuel stigning i renten øge andelshavers boligydelse. Har foreningen indgået en renteswapaftale, så undersøg, hvilken indvirkning det kan have på andelskronen. Overvej om det er konsekvenser, du kan leve med.

3. Sæt dig ind i, hvilke hæftelsesforhold der er i den pågældende andelsboligforening. Hæftelsesforholdene afgør eksempelvis, hvordan du vil være forpligtet i forhold til den gæld foreningen kan have. Hæfter den enkelte andelshaver ved sit indskud, ud fra pro rata, for eksempel fordelingstal, eller hæfter man solidarisk? Hæftelsesforholdene fremgår af foreningens vedtægter, som kan rekvireres hos administrator.

4. Få også det seneste årsregnskab fra administrator og undersøg, om foreningen har udarbejdet såkaldte nøgletal. Erhvervsstyrelsen har udarbejdet en vejledning til årsregnskaber for andelsboligforeninger. Flere og flere andelsboligforeninger følger vejledningen og oplyser derfor i en note til årsregnskabet foreningens økonomiske nøgletal. Nøgletallene giver mulighed for at sammenligne foreningers økonomi. Læs vejledning

5. Tag kontakt til foreningens administrator og få referatet fra den seneste generalforsamling. Her kan man eksempelvis finde ud af, om der er vedtaget kommende vedligeholdelsesprojekter, der kan give en stigning i boligydelsen m.m.

6. Find ud af, om foreningen har udarbejdet en vedligeholdelsesplan. I planen vil typisk fremgå en række forslag til vedligeholdelsestiltag, f.eks. vedligeholdelse af trapper og udskiftning af faldstammer, tag og vinduer. Planen giver dig et overblik over ejendommens tilstand og hvilke udgifter, der er i vente.

7. Tag kontakt til en uvildig rådgiver, selvom du nu har et godt udgangspunkt for din vurdering af andelsboligen. Der kan være mange flere overvejelser, end dem der er beskrevet i de seks ovenstående punkter, så det er vigtigt med en professionel gennemgang af andelsboligen.

- mir