UgensErhverv.dk

Unge vil uddannes til at bygge fremtidens Danmark

Der er sket en markant stigning i antallet af unge, der vil læse videregående tekniske uddannelser som f.eks. bygningskonstruktør

06-08-2012

Aldrig før har interessen for at blive bygningskonstruktør været så stor som i dag. I år søgte 1102 unge om optagelse på uddannelsen – det højeste antal ansøgere til dags dato. I alt blev 939 kommende konstruktører optaget på erhvervsakademier og professionshøjskoler over hele landet.

- De mange unge, som i de her år begynder på uddannelsen som bygningskonstruktør, bliver uddannet i en periode, hvor byggeriet står overfor nye opgaver. Der er mange store anlægsprojekter i gang og ikke mindst et stort behov for energirenovering af boliger, siger uddannelsespolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Sidse Frich Thygesen.

Det er især de store anlægsprojekter som Storstrømsbroen, sygehusbyggerier og Femernbælt der er med til at sætte byggeriet på ønskelisten hos de unge, mener Dansk Byggeri

Fortsættes ...

Det er ikke kun konstruktøruddannelsen, som oplever en stigende interesse fra de unge. En ny opgørelse fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af ansøgere til de videregående tekniske uddannelser på professionsbachelor- og erhvervsakademiniveau er steget med 10 % i forhold til sidste år. Den stigende interesse er kommet i løbet af de sidste fem år. I den periode er antallet af ansøgere steget med næsten 60 %.

- Der er brug for at flere faglærte som f.eks. tømrere, murere og struktører tager en videregående uddannelse, og derfor er det fantastisk, at så mange nu søger ind på netop byggeuddannelserne, siger Sidse Frich Thygesen.

Når flere unge søger ind på byggefaglige videregående uddannelser, er det med til at fremtidssikre byggebranchen, påpeger Dansk Byggeri.

- Fremadrettet bliver der brug for kvalifikationer som kommunikation, ledelse og logistik i byggebranchen, så når interessen for de tekniske fag generelt og for bygningskonstruktøruddannelsen i særdeleshed er stigende, så skal vi se på, om vi kan tilbyde andre muligheder end bygningskonstruktøruddannelsen – f.eks. en toårig erhvervsakademiuddannelse. Det er der god fornuft i - både rent samfundsmæssigt og i forhold til at have gode jobmuligheder, siger Sidse Frich Thygesen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte