UgensErhverv.dk

Private ”glemmer” at betale til tiden

Næsten halvdelen af byggevirksomhederne oplever, at private kunder først afregner efter betalingsfristen. Også kommunerne sløser med at betale til tiden, viser rundspørge fra Dansk Byggeri

01-08-2012

På regningen står der ”Betales senest den 15. juli 2012”, men selvom det er flere dage siden, så har håndværkeren endnu ikke set sine penge.

En ny rundspørge fra Dansk Byggeri viser, at 49 procent af håndværksvirksomhederne oplever, at de private kunder venter med at betale til efter betalingsfristen.

- Det er jo svært at vurdere, om det er ren forglemmelse, eller om det er bevidst, at kunderne venter med at betale. Men det koster både tid og penge for håndværksmesteren, som skal bruge tid på at lave nye regninger med rykkergebyrer. Så er der desværre også de tilfælde, hvor håndværkeren helt må opgive at få sine penge. Men det sker heldigvis ikke så tit, siger Jørn Jensen, udviklingschef i Dansk Byggeri.

En tredjedel af håndværkerne oplever også, at offentlige kunder som fx kommuner heller ikke betaler til tiden.

Fortsættes ...



- Ofte er det det elektroniske betalingssystem, der giver problemer, og derfor gør at betalingen ikke altid falder til tiden. Men det er tit store beløb, det drejer sig om, og det kan have alvorlige konsekvenser for en mindre virksomhed, forklarer Jørn Jensen.

Samtidig med at en del kunder ikke betaler til tiden, så viser Dansk Byggeris rundspørge også, at virksomhederne oplever, at bankerne holder igen med låne penge ud, kræver større sikkerhed hos virksomhederne og at prisen for at låne penge er steget.

- Den økonomiske krise har gjort det endnu svære at være en mindre eller mellemstor virksomhed, der skal leve op til bankens krav, og her kan det også have indflydelse, at kunderne ikke betaler til tiden. Det kan i værste tilfælde gå ud over muligheden for at få lov til at låne penge til fx investeringer i gode sunde projekter, forklarer Jørn Jensen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Arbejdskriminalitet koster milliarder

Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte