Byggebranchen forventer færre ansatte de næste måneder, men det bedrer sig sidst på året, når de mange offentlige byggeprojekter for alvor kommer i gang, vurderer Dansk Byggeri
31-07-2012
De mange byggevirksomheder rundt om i landet har svært ved at finde optimismen frem i øjeblikket, og de forventer både færre ansatte og færre arbejdsopgaver. Nye tal i Danmarks Statistiks konjunkturbarometer for 3. kvartal viser, at byggebranchens forventninger til fremtiden er endnu mere negative end sidste år. Det er særligt bygningsentreprenører og murervirksomheder, der har negative forventninger til de næste par måneder.
- Faldet i nybyggeriet skyldes, at der nu bliver færdigbygget flere almene boliger end der bliver påbegyndt, mens både det private boligbyggeri og det private erhvervsbyggeri er faldet til et meget lavt niveau. Og på grund af det svage ejendomsmarked og opbremsningen i eksporten er der ikke udsigt til nogen vending i hverken det private boligbyggeri eller i erhvervsbyggeriet, siger seniorøkonom i Dansk Byggeri, Finn Bo Frandsen.
Men på trods af de negative forventninger, så vil nedgangen i nybyggeriet blive opvejet af de positive virkninger fra regeringens kickstart af dansk økonomi. Kickstarten betyder, at de almene boliger skal renoveres, og der skal bygges fx institutioner, skoler og sygehuse. Og selvom det er langt tid siden, at det blev vedtaget, så tager det tid inden byggeriet mærker kickstarten.
Fortsættes ...
- Det siger sig selv, at der går flere måneder fra vedtagelsen i Folketinget til byggekranerne begynder at arbejde. Jeg vurderer, at den stimulerende effekt af kickstarten vil slå igennem her i 2. halvår, og kickstarten vil så opveje tilbagegangen i byggeriet. Der er især udsigt til et markant løft i renoveringerne af de almene boliger og til flere kommunale byggearbejder. Kickstarten vil dermed stabilisere byggeaktiviteten fra sommeren 2012 og frem til 2014, siger Finn Bo Frandsen.
Han forventer, at kickstarten vil opveje faldet i beskæftigelsen, og ifølge konjunkturbarometret forventer virksomhederne i anlægsbranchen lidt større omsætning i 3. kvartal end i 2. kvartal.
- På anlægsområdet er der mange projekter, og der er udsigt til stigende anlægsaktivitet også i de kommende år, slutter Finn Bo Frandsen.
- mir
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tagdækkernes faldsikringssystem
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Online leasing af varebiler med ét klik.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Dansk importør af Bobcat
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte