Rekordmange unge er optaget på et af ingeniørstudierne på DTU. Til september starter tæt ved 1400 unge på en af DTU&s 25 uddannelser
31-07-2012
I går fik 1394 unge besked om, at de er blevet optaget på en af DTU&s 25 uddannelser til diplom- eller civilingeniør, heraf 489 på en diplomingeniøruddannelse og 905 på en bacheloruddannelse i teknisk videnskab (civilingeniøruddannelse). Det er en samlet stigning på 4 procent i forhold til sidste års sommeroptag, hvor i alt 1340 unge blev tilbudt optagelse på DTU.
- De unge har fået øje på, at Danmark har brug for ingeniører. Ingeniørerne skal bidrage til samfundsudviklingen ved at sikre Danmarks rolle i globaliseringen og være med til at løse nogle af de store samfundsmæssige udfordringer, f.eks. inden for bæredygtighed, klima og energi. Derfor er det meget glædeligt, at så mange unge har lyst til at læse til ingeniør på DTU, siger dekan Martin Vigild og fortsætter:
- Det ser endda ud til, at årets ansøgere generelt har et endnu bedre adgangsgrundlag end tidligere. DTU har lovet regeringen, at vi vil uddanne flere ingeniører og gøre det hurtigere. Med dette års optag kan vi se, at der kommer flere og bedre studerende. Det er godt, for det kræver både talent og engagement at blive en god ingeniør.
Højdespringere
I år er de mest eftertragtede uddannelser civilingeniøruddannelserne Produktion og Konstruktion, Design og Innovation samt Medicin og Teknologi, som alle har en adgangskvotient på over 9,0.
- Vi arbejder målrettet på at udvikle uddannelserne, så de løbende tilpasses arbejdsmarkedets og samfundets behov og samtidig falder i tråd med de unges ønsker. Vi er meget glade for, at det ser ud til at lykkes, siger Martin Vigild.
DTU tilbyder i år for første gang den nye civilbacheloruddannelse i Geofysik og Rumteknologi. Her er i alt optaget 37 studerende, som fra studiestarten i september vil beskæftige sig med udvikling, design og anvendelse af teknologiske løsninger til kortlægning og udforskning af jorden og rummet.
Som følge af den store interesse for ingeniøruddannelserne er 16 af DTU&s uddannelser nu fuldt besat. Der er dog stadig ledige pladser på enkelte civilingeniøruddannelser og på halvdelen af diplomingeniøruddannelserne.
-los
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Vinduer, døre, trapper og kviste
Lad os gøre det sammen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Online leasing af varebiler med ét klik.
Dansk importør af Bobcat
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tysk kvalitets siden 1860!
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte