UgensErhverv.dk

Garantien på nye vinduer styrkes

Brancheorganisation udvider garantiordning, så den omfatter både rude og vindueskonstruktion

09-07-2012

Forbrugernes sikkerhed, når de køber nye vinduer, bliver nu endnu bedre. Det sker efter at brancheorganisationen VinduesIndustrien har besluttet at udvide den gældende DVV-garantiordning, så den fremover omfatter hele vinduet inklusive ruden.

Hidtil har det været sådan, at selve vindueskonstruktionen var omfattet af vinduesproducenternes garanti, mens termoruden var omfattet af en garantiordning administreret af glasbranchen.

- Men glasbranchen har nu besluttet, at nedskrive deres garanti, så den efter vores opfattelse er utilstrækkelig, både som konkursværn for de enkelte vinduesproducenter og i forhold til forbrugerne, hvis uheldet skulle være ude. Det kan vi som vinduesproducenter ikke leve med, da forbrugerne selvsagt ikke skelner mellem vinduets forskellige elementer, men har en berettiget forventning om, at en garanti gælder hele det produkt, de har købt, siger adm. direktør for VinduesIndustrien Johny H. Jensen.


Vinduesproducenternes garanti – den såkaldte DVV-garanti – har en samlet dækningssum på 25 mio. kroner og aktiveres i tilfælde af konkurs hos en vinduesproducent eller nu også en rudeleverandør.

Brancheorganisationen tæller godt 60 medlemmer og dermed stort set alle danske fabrikanter. Det er en forudsætning for medlemskab af foreningen, at virksomheden er omfattet af DVV-garantiordningen.

Klagesystem forbedres også
Samtidig med udvidelsen af selve garantien sker der en tilsvarende udvidelse af det allerede eksisterende klagesystem, så det også fremover omfatter hele vinduet. Det betyder, at forbrugerne fremover kan klage til et offentligt godkendt klagenævn, hvis de ikke kan blive enige med producenten om den leverede kvalitet, og at der kan klages uanset, hvilken del af vinduet denne klage omfatter.

I naturlig forlængelse af denne markante styrkelse af DVV-garantiordningen indføres der tillige en ny certificeringsordning for fremstilling af ruder. Denne kvalitetsordning indebærer, at også rude-delen nu skal leve op til en række specifikke kvalitetskrav og desuden omfatte en tydelig mærkning med bl.a. helt eksakte energidata. Overholdelsen af kravene vil også fremover blive sikret gennem et uvildigt organ tilknyttet Teknologisk Institut.

- Vi synes det er meget væsentligt for forbrugerne, at hele vinduet eller yderdøren får det ”blå” kvalitets- og garantistempel og dermed bliver omfattet af en uvildig akkrediteret certificering, fastslår Johny H. Jensen.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!