Egmont Højskolens nye rehabiliterings- og vandtræningscenter i Hou er nu både døbt og klar til indvielse 1. november
05-07-2012
En navnekonkurrence har afgjort, at det kommende vandtræningscenter fpr handicappede får navnet Vandhalla.
- For bestyrelsen er innovative rehabiliteringsfaciliteter for personer med forskellige handicap en afgørende fremtidssikring af de fysiske rammer for højskolens elever. Samtidig bliver det et markant vartegn for Hou. Disse imponerende rammer skal naturligvis have et selvstændigt navn. Et navn med saft og kraft. Derfor søsatte vi en omfattende navnekonkurrence, fortæller højskolens formand Sonja Mikkelsen, som nu afslører, at vinderen er Vandhalla.
Ikke mindre end 185 kreative navneforslag har været bragt i spil af elever, ansatte og andre med tilknytning til højskolen. Blandt de nominerede var: Equamont, Egmotion, Egmont Bølgen og ganske enkelt Svømmeren, men det blev Vandhalla, som fik enstemmig tilslutning i såvel et internt som eksternt navneudvalg, og det er nu godkendt af højskolens bestyrelse. Forslagsstilleren er Bertil Sidenius, der har været lærer på Egmont Højskolen siden 1998.
Odins bolig med helende kraft
Om navnevalget siger forstander Ole Lauth:
- Vi gik efter et enkelt, mundret navn, der dækker både vandaktiviteter og rehabilitering i forbindelse med en multifunktionel hal. Navnet skal give positive billeder på nethinden og signalere drive, frihed og nye muligheder for vore elever og kursister med funktionsnedsættelser.
- Associationen med Valhal - Odins bolig i Askgård - stemmer fint med højskolens interesse for nordisk mytologi. Vi har i forvejen en række store træskulpturer af blandt andet Iduns æbler, Freja, og selvfølgelig Odin.
- Følger man myten, er Odins krigere kaldet Einherjerne værdige til at bo i Valhal efter at være faldet ærefuldt i kamp. Hvis nogle bliver sårede under dagens kamptræning, heles sårene igen inden aftenens gilder i Valhals store sal for at være klar til næste dags udfordringer. Valhalla, der er den angelsaksiske version af navnet Valhal, har med andre ord en rehabiliterende effekt på dens brugere. Sådan skal det også være med Vandhalla.
Bassin med eleverbar bund
Nybygningerne til i alt 125 mio. kroner er nu under tag. Til august er hallen med en 60 m2 stor hydraulisk scene med ramper klar til at blive taget i brug af 170 nye elever. I slutningen af oktober kommer der vand i to bassiner, hvoraf det ene er et varmtvandsbassin med hæve/sænkebund, så det kan bruges til forskellige former for træning. Det andet er et 25 meter langt svømmebassin. Begge med let adgang for alle.
Landets første vandrutsjebane på 80 meter tilgængelig for kørestolsbrugere bliver en af de nyskabende faciliteter, som også indvies 1. november.
-tibu
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tagdækkernes faldsikringssystem
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
Kunstig intelligens giver et hav af muligheder for at effektivisere og finde bedre løsninger på velkendte problemer. Det mener grundlægger og direktør af AI-platformen Meritur, Laust Kreiberg Fricke