Skader efter monsterregn kan undgås

Hvordan ruster vi os bedst til fremtidens skybrud? Det skal Teknologisk Institut sammen med Orbicon give svar på i et nyt projekt

03-07-2012

Den danske sommer har siden 2007 budt på skybrud og enorme mængder regnvand, der, ofte sammen med kloakvand, er trængt ind i huse og kældre.

Men en stor del af de seneste års vandskader på bygninger kunne være undgået ved simple og billige tiltag, vurderer seniorkonsulent Inge Faldager fra Teknologisk Institut, der er projektleder på et nyt projekt om klimasikring af bygninger.

Her skal 10-15 beboelsesejendomme og et antal kommunale bygninger og enfamilieshuse i København besigtiges for at kortlægge, om gamle vandskader skyldes indtrængen gennem døre, vinduer, vægge, via trapper, nødudgange eller fra taget.


- Mange ejendomme fra 50’erne, 60’erne og 70’erne er bygget uden tanke på de voldsomme regnskyl, vi får nu. Man har derfor ikke tænkt på at lave nogle ordentlige konstruktioner til at sikre mod oversvømmelser, såsom at lave en hævet betonkant på den øverste trappe ned til kælderen og også ved lyskassen ind til kældervinduet under terræn, siger Inge Faldager og fortsætter:

- Samtidig ser vi mange eksempler på ejendomme, der ligger forkert. Husene er ganske enkelt opført uheldigt i et hul på en grund, der aldrig skulle have været udstykket og solgt til bebyggelse.

Klar, parat til skybrud
Projektet munder ud i en informationsfolder til private husejere og to tekniske manualer – den ene med praktiske eksempler på uhensigtsmæssige konstruktioner og dårlige beliggenheder samt handleplaner med gode råd og en tjekliste med løsninger til, hvad man gør, når skaden er sket.

Den anden manual giver specifikke anvisninger om sikring af kældre mod opstigende kloakvand. De tekniske manualer er rettet mod de teknikere, rådgivere, entreprenører og kloakmestre, der skal udføre klimasikringen i praksis.

- Reglerne for sikring mod opstigende kloakvand er ved at blive ændret, og mange er i tvivl om, hvad man må og ikke må. Så der er et stort behov for en fyldig anvisning, der præciserer reglerne og giver eksempler på en god og simpel teknisk løsning fx i form af en effektiv højvandslukker med to lukkemekanismer i stedet for blot en enkelt, for der er mange dårlige og dyre højvandslukkere i omløb, fortæller Inge Faldager.

Gruppeleder John Kim Jensen fra boligadministrationsselskabet KAB ser frem til at få gennemgået boligafdelinger i Sydhavnen og på Amager. KAB administrerer omkring 50.000 boliger i københavnsområdet, hvoraf mange har været hårdt ramt af vandskader efter monsterregn.

- Vi arbejder på flere fronter med at forebygge vandskader på vores ejendomme. Realiteterne er, at vi stadig kæmper med at begrænse de ødelæggelser, som er uundgåelige, når monsterregnen kommer. Vi har derfor et stort behov for at blive klogere på, hvordan vi ved relativt enkle bygningstekniske og installationsmæssige løsninger kan sikre os bedst mod oversvømmelser, siger John Kim Jensen.

Projektets resultater vil blive fulgt af Erhvervsstyrelsen (tidligere Erhvervs- og Byggestyrelsen) for at sikre en forankring af disse i Bygningsreglementet. Tanken er at henvise til projektets anvisninger i det reviderede Bygningsreglement for at sikre nybyggeri bedre mod klimaændringer.

Projektet:
er støttet af Realdania, Forsikring og Pension samt en række boligselskaber, herunder KAB, Lejerbo, Boligforeningen 3B, Gentofte Ejendomme Teknik og Miljø, Ejendomscenteret Gladsaxe Kommune og Københavns kommune Center for Byggeri.

I slutningen af 2013 forventes projektet at være afsluttet.

Folderen vil give svar på: Hvorfor er klimasikring nødvendigt, hvem har ansvaret for hvad, hvad udløser en erstatning, og hvordan kommer jeg videre.

Manualen om klimasikring vil i form af praktiske eksempler og med billeder dokumentere forskellige uhensigtsmæssige bygningskonstruktioner og give konkrete forslag til en handleplan for hver ejendom, der gennemgås.

Manualen om sikring af opstigning af kloakvand vil sætte fokus på spørgsmål som: Hvad siger loven om pumper, højvandslukker og tilbageløbsstop, hvor og hvornår kan højvandslukker ikke anvendes, og hvilke andre velegnede tekniske løsninger, der findes.

-tibu