UgensErhverv.dk

Undgå rottebakterier efter skybrud

Rotter er fyldt med bakterier, der nemt videreføres til mennesker efter et skybrud. God hygiejne og tildækning af kroppen kan forhindre farlige sygdomme i at bryde ud

02-07-2012

Når skybruddet er overstået, og oprydningsarbejdet i kælderen skal i gang, skal man passe på. Har man rifter og sår på kroppen, skal de dækkes til. Berøring med rotters urin kan nemlig have fatale konsekvenser

Mange ved det sikkert ikke, men rotter er ikke kun et skadedyr, fordi de render rundt i kloakkerne i tusindtal. Rotters urin kan også være til skade, hvis man kommer i berøring med det. Den rottebårne sygdom Weils, også kaldet leptospirose, overføres fra rotters urin til mennesker, og beskytter man ikke rifter og sår, kan det have en fatal udgang.

- Specielt efter skybrud og oversvømmelse er det vigtigt, at man tænker over at dække sår og rifter til, hvis man bevæger sig ud i vandmasserne. Weils-bakterien kan trænge ind i kroppen ved selv den mindste rift, og ved alvorlige tilfælde rammes man hurtigt af multiorgansvigt, fortæller Mette Møller Nielsen, arbejdsmiljøchef i Dansk Byggeri.


God hygiejne og tildækning af kroppen er alfa omega for at undgå at blive smittet. Statens Serum Institut anbefaler, at man generelt altid er opmærksom, når man færdes i fersk overfladevand i områder, hvor er der risiko for, at vandet kan være kontamineret med urin fra dyr.

Symptomerne er influenzalignende tilstand med feber, hovedpine og muskelsmerter, og i værste tilfælde kan lever- og nyrefunktionerne svigte. Får man mistanke om, at man kan være smittet, skal man søge læge straks. Man skal behandles med antibiotika, og der er større chance for hurtig helbredelse, hvis man starter behandlingen inden for de første fire sygdomsdage.

- Det er vigtigt, at man søger lægehjælp, hvis man bare har den mindste mistanke om, at man kan være smittet. Dødeligheden ligger på 5-15 %, og der findes endnu ikke en vaccine imod sygdommen, advarer Mette Møller Nielsen og tilføjer:

- Vi slipper aldrig for rotter. Den kamp kæmper vi desværre forgæves. Men vi opfordrer til, at man tager forholdsregler, der tilgodeser helbred og sundhed, slutter Mette Møller Nielsen.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Debat: AI-potentialet er stort for dem, der tør

Debat: AI-potentialet er stort for dem, der tør

Kunstig intelligens giver et hav af muligheder for at effektivisere og finde bedre løsninger på velkendte problemer. Det mener grundlægger og direktør af AI-platformen Meritur, Laust Kreiberg Fricke