UgensErhverv.dk

Kun 770 kr. for at godkende et byggeri i Herlev

Men i Greve koster det 14.500 kr. - Dansk Byggeri Hovedstaden undrer sig over den store prisforskel

26-06-2012

- Noget kunne tyde på, at flere kommuner har behov for at regne på deres priser og tidsforbrug igen. Byggesagsgebyret skal afspejle de udgifter, kommunen har til sagsbehandling. Og det virker meget mystisk, hvis Herlev kan sagsbehandle byggeriet af et hus for 770 kroner, mens den samme sagsbehandling i Greve koster 14.500 kroner, siger formand for Dansk Byggeri Hovedstaden, Per Engsø Larsen.

Han advarer imod, at kommunerne bruger gebyret til at hente lidt ekstra penge til kommunekassen.

- De henter jo pengene direkte ud af borgernes lommer, påpeger Per Engsø Larsen.

Samtidig undrer det Dansk Byggeri Hovedstaden, at omegnskommuner som Ishøj og Glostrup tager forholdsvist høje byggesagsgebyrer på henholdsvis på 9.000 og 8.000 kroner.

- Netop de kommuner vil jo gerne tiltrække nye borgere, og de bør derfor gøre det ekstra attraktivt at bygge nye huse i deres område. Lave byggesagsgebyrer kan sammen med andre tiltag måske være med til at tiltrække nye borgere, siger Per Engsø Larsen.

Udover Herlev, så ligger også Tårnby og København i den lave ende med priser på henholdsvis 1.890 kroner og 1.121 kroner for at sagsbehandle byggeriet af et enfamilieshus.

- Det er dejligt at se, at der er mere end en kommune, der kan sagsbehandle til fornuftige penge. Og det viser jo også, at andre kommuner i den grad bør se deres praksis og priser efter, siger Per Engsø Larsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

- Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

- Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere