UgensErhverv.dk

Nyt forum for skorstene

Det nye Skorstensforum skal give de danske producenter mere indflydelse på regler og lovgivning.

14-06-2005

Det skal være slut med ikke at have nogen indflydelse på de regler og love, som vedtages for skorstensområdet. Derfor har branchen nu dannet Skorstensforum, der skal skabe fælles fodslag blandt de danske skorstensproducenter overfor myndighederne.

- Skorstensforum skal være branchens talerør overfor myndighederne og samtidig en seriøs samarbejdspartner, som myndighederne kan spille bold op ad, siger Michael Strøm fra Kierulff.

For det nye forum gælder det om, at skabe en fælles forståelse i branchen af, hvad de nye krav til CE-mærkning betyder i praksis, om at holde et højt dansk sikkerhedsniveau, og om branchen lærer af hinanden.

- Vi skal kunne meget mere med skorstene i dag end for 10 år siden. En skorsten er ikke bare et stykke stålrør, men et teknologisk produkt i hastig udvikling. I Skorstensforum kan vi påvirke udviklingen og få de informationer vi har behov for. Vi tror, at vores konkurrenter kan bibringe os noget positivt, og det er guld værd at have et formelt forum, hvor vi kan snakke med myndigheder, godkendelsesinstanser og prøvningsinstitutter, siger Michael Strøm.

Det nye forum har allerede sat sit første fingeraftryk på et tillæg til Bygningsreglementet omkring krav til den udvendige temperatur på skorstene. Selve Den europæiske standard, som tillægget er skrevet til, blev udarbejdet før Skorstensforum blev dannet og branchen havde derfor ingen indflydelse på standarderne.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

172 boliger i Fælledby er så ringe sat sammen, at de må rives ned inden indflytning

En grundig teknisk undersøgelse af to kommende boligbyggerier i Fælledby har vist alvorlige og omfattende byggefejl i en sådan grad, at de må rives ned, og der må startes forfra. Nu hedengangne Scandi Byg har opført bygningerne

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

- Indfør fast track til virksomheder, der tidligt dokumenterer lavt klimaaftryk

Byggeprojekter, der dokumenterer et markant lavere klimaaftryk eller en væsentlig anvendelse af genbrugte byggematerialer, bør komme hurtigere gennem den kommunale byggesagsbehandling. Det foreslår Dansk Erhverv

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

Projekt: Byggebranchen mangler viden om PFAS i byggematerialer

PFAS er fundet i en række byggevarer, men ingen har det fulde overblik over, hvor de problematiske fluorstoffer gemmer sig. Det gør det svært at undgå PFAS i nyt byggeri og står i vejen for sikker genbrug og genanvendelse af materialer