UgensErhverv.dk
Fremtidens Erhvervsområde skal ligge i GlostrupDet grønne går igen i de tre bud på Glostrups Erhv

Fremtidens Erhvervsområde skal ligge i Glostrup

Tegnestuen Christensen og Co. har i samarbejde med hollandske Okra vundet konkurrencen om Ejby i Glostrup som Fremtidens Erhvervsområde

22-06-2012

Planen giver med inspiration fra Holland et bud på, hvordan tre forskellige zoner - Byporten, Parken og Ejbyen - kan udvikles som rum til mange forskellige erhvervstyper for at Danmark kan begå sig bedst muligt i den internationale konkurrence.

Tre tegnestuer blev i 2012 udvalgt af Realdania og Glostrup Kommune til at deltage i parallelkonkurrencen om omdannelsen af Ejby Erhvervsområde til en urban lomme i forstaden. Konkurrencen er en del af Realdanias initiativ ’Fremtidens Forstæder’, som også Aalborg, Albertslund, Furesø, Nykøbing Falster og Vejle deltager i. Initiativet skal skabe debat om og visioner for en fremtidig bæredygtig udvikling i forstæderne.

Spændende og nuanceret bud
Dommerkomitéen har peget på forslaget udarbejdet af tegnestuen Christensen og Co. i samarbejde med hollandske Okra, ACT Active City Transformation og Smith som vindere. Men bemærker samtidig, at de tre forslag i sammenhæng kan læses som et spændende og nuanceret bud på erhvervsstrategier og arkitektoniske visioner for Fremtidens Erhvervsområde.

- Christensen og Co. giver et godt bud på Fremtidens Erhvervsområde i forstaden, som både er visionært, når det er foldet ud i sin helhed, og samtidig rummer det delelementer, som kan synliggøre erhvervsområdets udvikling på kortere sigt. Vinderforslaget har mange spændende elementer ikke mindst omkring kantzonen, som vi glæder os til at arbejde videre med i samarbejde med beboere og erhvervsliv i området, siger borgmester John Engelhardt.

Letbanen langs Ring 3 får stop lige ud for erhvervsområdet, og området omkring letbanestationen har derfor været et væsentligt fokuspunkt i konkurrencen.

- Ambitionen er, at Ejby Erhvervsområde - med området omkring letbanestationen som centrum - bliver et kraftcenter for hele det nordlige Glostrup, og med introduktionen af Byporten kommer vinderforslaget med et spændende bud på, hvordan vi får aktiveret rummet omkring stationen, fortsætter John Engelhardt.





Forstadens kvaliteter
’Ejby – en urban lomme i forstaden’ blev skudt i gang den 6. marts 2012 med det formål at vise, hvordan man kan være på forkant med planlægningen, så erhvervsområderne i forstaden kan leve op til de krav fremtidens virksomheder ventes at stille til bymiljø, miljøforhold, trafikbetjening osv.

At sætte fingeren på de kvaliteter, der adskiller erhvervsområderne i forstaden fra lignende områder i København og andre storbyer har ikke været en nem opgave. Men i de tre forslag går det grønne igen sammen med bud på, hvordan den nye letbane kan understøttes og der kan skabes rammer for forskellige typer erhverv i fremtiden.

- Vi har et ønske om at skabe en nuanceret diskussion om hvordan forstædernes erhvervsområder bliver mere bæredygtige. Konkurrencen har båret præg af, at vi havde udvalgt internationale teams, og det er sundt og interessant at få både engelske og hollandske øjnes syn på, hvordan vi også kan gøre tingene i Danmark. Derfor er de tre forslag også meget forskellige, siger Realdanias projektleder Astrid Bruus Thomsen, der kalder det en udfordrende opgave at udpege én vinder.

-los




Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Det offentliges egne betalingsfrister er elastik i metermål

Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

Nykredit: Priser på ejerlejligheder vil falde i København næste år, men stige i andre byer

Efter nogle år med store prisstigninger på ejerlejligheder i hovedstaden står priserne til at sætte sig i 2027. I de andre større byer vil et positivt momentum – set fra sælgernes side – derimod fortsætte

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

- Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

- Fugt skal ikke først håndteres, når skaden er sket

Mange skader på varme tage opstår, før tagene bliver taget i brug. Isoleringen kan blive våd under byggeriet, mens materialer, installationer og færdsel kan belaste taget. Problemerne bliver ofte først synlige flere år senere