Danskerne søger i høj grad vejledning om energirenovering i byggemarkederne. Derfor er det vigtigt, at man her er klar til at svare på de energifaglige spørgsmål, mener Go’ Energi
21-06-2012
Mange danskerne tager stilling til projekter om energirenovering på baggrund af den vejledning, de får fra rådgivere i det lokale byggemarked eller tømmerhandel. Det viser en ny undersøgelse fra Elsparefondens afløser, Go’ Energi, der afslører, hvor danskerne søger deres informationer om energiforbedringer.
Internettet er den absolutte højdespringer. Her får 58 procent af respondenterne information om energirenovering. Men når den indledende research er foretaget, ender mange hos rådgiveren i byggemarkedet. 13 procent svarer, at de får informationer om energirenovering her.
- Vi oplever, at mange kunder søger information på nettet - og så kommer de til os for at få råd og vejledning til, hvordan renoveringerne bedst udføres i praksis. Det er klart, at det skal vi kunne svare klart og tydeligt på, siger Lene Larsen fra Knud Larsen Byggecenter i Hvidovre.
Handler om kroner og ører
Hos Knud Larsen Byggecenter ønsker de fleste kunder information om især efterisolering af vægge og tage. De vil vide, hvor tyk isoleringen skal være, og de ønsker svar på generelle spørgsmål om, hvor mange penge, de kan barbere af energiregningen ved hjælp af energirenovering.
- Det er ganske enkelt et spørgsmål om økonomi og kroner og ører: Hvor meget kan jeg spare?, siger Lene Larsen.
Uvildig rådgivning
Hos Go’ Energi understreger projektleder Simon Chræmmer, at der er god fornuft i at levere kontante svar på kundernes spørgsmål. Den gode nyhed er, at der findes adskillige værktøjer, der hjælper byggemarkedets medarbejdere med at yde uvildig og troværdig rådgivning.
- Go’ Energi stiller en række redskaber til rådighed som for eksempel tjeklister for isolering eller beregnere, der regner på sparepotentialet i netop kundens bolig. Byggemarkedet kan frit bruge disse redskaber i rådgivningen af deres kunder. Desuden er det en god ide at sikre, at byggemarkedets hjemmeside er opdateret med informationer om energirenovering, siger han.
Samme budskab lyder fra Knud Larsen Byggecenter i Hvidovre:
- Vi bruger især Go’ Energis tjeklister og beregnere, når vi rådgiver om isolering af ydervægge og tage. F.eks. er Boligtjek lige til at gå til, og giver et godt overblik over, hvor meget man kan spare, siger Lene Larsen.
-los
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Når toppen skal nåes
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter