Så er det tid til at indstille arkitekter eller tegnestuer til Træprisen 2012. Hæderen og de 100.000 kr. er tidligere gået til bl.a. Arne Jacobsen, Bjarke Ingels og Henning Larsen
21-06-2012
Træprisen er indstiftet af Træinformation som en arkitekturpris, der uddeles hver andet år. Træinformation er en interesseorganisation, som repræsenterer mere end 1100 medlemsvirksomheder og organisationer i træbranchen og byggesektoren. Bjarne Lund Johansen er direktør for Træinformation. Om Træprisen fortæller han:
- Træprisen er først og fremmest en arkitektur- og hæderspris. Træprisen tildeles arkitekter som en anerkendelse af kunstneriske kvalifikationer og teknisk dygtighed med hensyn til træs rette anvendelse og behandling. Det vil sige, den gives ikke blot fordi man har brugt meget træ - men det trækker heller ikke fra.
Et hjerte der banker for træ
Den berømte danske arkitekt Dorte Mandrup Poulsen modtog Træprisen i 2001 for sin banebrydende anvendelse af træ i projekter som Vandflyverhangaren, der er beliggende på Holmen i København og Kvarterhuset i Jemtelandsgade på Amager. Dorte Mandrup-Poulsen har et hjerte, der banker for træ.
- Vi starter ofte med materialerne, når vi går i gang med en opgave, for at skabe den rette stemning i byggeriet. Jeg elsker træet, der er et fantastisk materiale. Når lyset reflekteres i træ, giver det en både lys og varm stemning - en blødhed, som er helt særlig. Det er en af grundene til, at jeg er så glad for at bruge det. Og så har træ et væld af anvendelses- og forarbejdningsmuligheder, fortæller hun om sin begejstring for materialet.
Kan ikke søges
Det er ikke muligt at søge om at komme i betragtning til Træprisen. Prisen uddeles af en bedømmelseskomité, der alene afgør, hvorvidt en arkitekt eller arkitektvirksomhed gennem sine arbejder har gjort sig fortjent til Træprisen. Komiteen kan også, hvis niveauet blandt kandidaterne ikke er tilstrækkelig høj, undlade uddelingen i enkelte år.
Med prisuddelingen i 2012 bliver det nu muligt at foreslå kandidater til Træprisen, som kan indgå i bedømmelseskomiteens nominering og endelige valg af prismodtager. Nomineringer skal være priskomiteen i hænde senest d. 20. august. Overrækkelsen af prisen foregår til oktober.
Priskomiteen er selvsupplerende og består af de fire arkitekter, Anna Maria Indrio, Michael Steen Johnsen, Anders Brix og Dorte Mandrup Poulsen og med arkitekt Bjarne Lund Johansen, direktør i Træinformation, som formand.
Træprisen er siden 1958 uddelt 32 gange til arkitekter, der gennem deres virke har anvendt træ overbevisende og inspirerende. Træprisen er en arkitekturpris, som uddeles hvert andet år til træbyggeri af særlig arkitektonisk kvalitet eller for en banebrydende anvendelse af træ i byggeri.
Senest blev prisen i 2008 tildelt Bjarke Ingels og hans tidligere samarbejdspartner i tegnestuen Plot, Julien De Smedt, for deres samarbejde og innovative arbejde med træ i forskellige projekter. Sammen stod de blandt andet bag træprojekter som Havnebadet i København, Det Maritime Ungdomshus og VM Bjerget i Ørestaden.
Uddelingen sker med økonomisk støtte fra Træsektionen i Dansk Byggeri og Trælasthandlerunionen.
-los
Lad os gøre det sammen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Når toppen skal nåes
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres