I april 2012 har 23 procent af installationsbranchens virksomheder ansat nye medarbejdere. Det er en stigning på to procentpoint i forhold til sidste år
20-06-2012
Det fremgår af årets arbejdskraftundersøgelse foretaget af Tekniq Installatørernes Organisation, der samtidig viser, at 18 procent af virksomhederne har afskediget medarbejdere.
- Det er et godt tegn, at næsten hver fjerde virksomhed har ansat nye folk i april. Det viser, at selvom installationsbranchen fortsat er presset på omsætningen, så er der stadig gang i virksomhederne og på jobmarkedet. Tendensen underbygges af ledighedstallene, der fra marts 2011 til marts 2012 er faldet fra 7,2 procent til 5,1 procent i elbranchen og fra 15,1 procent til 11,8 procent i vvs-branchen, siger økonomisk-statistisk konsulent i Tekniq Installatørernes Organisation, Klaus Mosekjær Madsen.
Udbud og efterspørgsel
Installationsbranchens virksomheder har generelt set fortsat gunstige forhold, når de skal rekruttere. Men i årets arbejdskraftundersøgelse tegner der sig et billede af, at branchen står overfor en udfordring med at få udbud og efterspørgsel til at passe sammen på sigt.
Trods krisetider svarer fem procent af virksomhederne nemlig, at de har søgt forgæves efter arbejdskraft, syv procent svarer, at de har opgivet ordrer som følge af mangel på arbejdskraft og tre procent svarer, at de helt har undladt at søge i forventning om, at det ville være umuligt at finde arbejdskraft.
- Det skyldes blandt andet store regionale forskelle på installationsbranchens aktivitetsniveau. For eksempel er der en kraftig byggeaktivitet i Århus-området. Derfor ser vi, at der i enkelte lokalområder allerede nu kan være problemer med at finde de rigtige folk. Det vil kun brede sig, efterhånden som flere byggerier går i gang. I forhold til sygehuse og også generelt set gælder det, at installationsbranchen har et behov for fagligt stærk arbejdskraft, hvor der er rift om de personer, der har en specialiseret viden indenfor for eksempel energioptimering samt styring og automation, siger Klaus Mosekjær Madsen.
Godt for de ledige
I arbejdskraftundersøgelsen vurderer 16 procent af virksomhederne, at det vil blive sværere at rekruttere arbejdskraft indenfor de kommende to år.
- Det er endnu et tegn på, at situationen på arbejdsmarkedet er ved at vende til øget efterspørgsel. Det er godt for de ledige, men det betyder også, at branchens virksomheder skal have fokus på fastholdelse og dygtiggørelse af medarbejdere og indtag af lærlinge, siger Klaus Mosekjær Madsen.
Fakta fra arbejdskraftundersøgelsen:
Antal beskæftigede i installationsbranchen:
2010: 40.200 fuldtidsbeskæftigede
2011: 40.200 fuldtidsbeskæftigede
Forventning 2012: 40.700 fuldtidsbeskæftigede (24.600 i elbranchen og 16.100 i vvs-branchen)
Forventning 2013: Samme niveau som 2012
Forventningen til et stabilt antal beskæftigede er, at der i årets markedsstatistik vurderes at være en vis overkapacitet i virksomhederne, idet omsætningen per medarbejder er faldet.
Ledige i installationsbranchen:
2011, el: 7,2 procent
2012, el: 5,1 procent
2011: vvs: 15,1 procent
2012, vvs: 11,8
Ansættelser og afskedigelser i installationsbranchen:
I april måned 2012 blev der ansat 1,2 medarbejder for hver afskediget medarbejder i installationsbranchen.
Efteruddannelse i installationsbranchen, AMU i antal elevdage:
2008: 41.930
2009: 62.202
2010: 64.081
2011: 43.819
Uddannelsesaftaler i elbranchen:
2009: 1.043
2010: 1.223
2011: 1.252
Uddannelsesaftaler i vvs-branchen:
2009: 539
2010: 631
2011: 582
-los
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Lad os gøre det sammen
Dansk importør af Bobcat
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs september 2026 udgaven her
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Online leasing af varebiler med ét klik.
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres