UgensErhverv.dk

Ny bog skal bidrage til innovation i Danmark

Ph.d. og erhvervspsykolog Mads Bendixen fra rådgivningsvirksomheden Alectia er idémand og hovedredaktør på en spritny bog om innovation

18-06-2012

Boge om innovationspsykologi gennemgår en række cases, hvor fremtrædende psykologer bringer læseren fra rådgivende ingeniører, arkitekter og ledelse til uddannelse, hjemmepleje, sundhedsvæsen, folkeskole og PPR.

Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for innovation i organisations- og arbejdslivet.

Innovation udgør i dag et vigtigt samfundsmæssigt anliggende for både politikere, virksomhedsledere, medarbejdere og andre, og der diskuteres fra mange forskellige faglige vinkler og interesser. ’



&Innovationspsykologi – En antologi om erhvervspsykologiens bidrag til innovation’ sætter fokus på, hvordan erhvervspsykologien bidrager til innovation i offentlige og private virksomheder.

Forfatterne til bogen er psykologer med omfattende erfaring som forskere og konsulenter. Tilsammen præsenterer de et bredt udvalg af cases og psykologisk teori. Gennem eksempler fra egen praksis og diskussioner med afsæt i den nyeste viden om innovation viser de, hvordan erhvervspsykologien kan bidrage til at stille de relevante spørgsmål og sørge for fokus og retning i bestræbelserne på at skabe et mere innovativt samfund.

Innovativ rådgivning
Idémand og hovedredaktør Mads Bendixen, seniorkonsulent i Alectia, har bl.a. skrevet kapitlet ’Innovativ rådgivning – fra systemisk til performativ erhvervspsykologi’, der giver et indblik i en række innovative ingeniørrådgiveres arbejde.

Det giver anvisninger til, hvordan man som konsulent kan bidrage mere effektfuldt til innovation hos en kunde. Mads Bendixen arbejder til daglig som seniorkonsulent inden for ledelse, sundhed og arbejdsmiljø i Alectia, der udover at være et ingeniørhus, også er Danmarks største arbejdsmiljørådgiver.

Innovationspsykologi
Bogen kommer rundt om følgende aspekter af innovation:

• opbygning af innovationskompetence
• innovation som håndværk
• medarbejderdreven innovation
• innovation på tværs af organisatoriske skel
• ledelse via motiverende strukturer
• udvikling af nye interaktionsformer
• psykologiske aspekter af idégenerering
• innovation som regressivt gruppefænomen
• innovation og personlig udvikling
• genealogi som procesværktøj
• performativ, innovativ rådgivning

Om Mads Bendixen
Mads Bendixen er uddannet cand. psych., ph.d. og er ansat som seniorkonsulent i rådgivningsvirksomheden Alectia inden for ledelse, sundhed og arbejdsmiljø. Mads’ forskning har centreret sig om innovation og trivsel i vidensvirksomheder.

Han har publiceret flere nationale og internationale artikler og rapporter om emnet, og hans ph.d. afhandling med titlen Rådgivende ingeniørers udfordringer, DTU (2007) undersøger, hvordan innovationstiltag kan understøttes gennem både sociale og materielle forhold på arbejdspladsen.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres