UgensErhverv.dk

Bjarke Ingels tegner for Givskud Zoo

Den verdensberømte danske arkitekt og hans tegnestue BIG skal lave et arkitektonisk skitseprojekt til en ny masterplan for parken

14-06-2012

Givskud Zoo tager udgangspunkt i en masterplan fra 2004, når dyreanlæg og andet byggeri i parkens skal planlægges. En række nye ideer og muligheder betyder dog, at masterplanen har brug for en ny gennemarbejdning. Parken har derfor engageret Bjarke Ingels og BIG til at lave et skitseprojekt til den arkitektoniske udformning af fremtidens zoo i Givskud.

Foruden den arkitektoniske skitse kommer masterplanen også til at indeholde en nytænkning af hele konceptet for Givskud Zoo. Det betyder, at alle aspekter af parkens formål: Undervisning, naturbevaring og forskning vil blive revurderet og udviklet.

Det grundlæggende vartegn for parken som et zoologisk anlæg med meget store og naturlige anlæg til dyrene vil dog ikke blive ændret.

– Givskud Zoo har ikke ligefrem tradition for at anvende arkitekter i vores anlægsprojekter, udtaler direktør Richard Østerballe, men Bjarke Ingels og BIG har demonstreret så meget innovation samt stor forståelse og inddragelse af naturens former og væsen i mange andre projekter, at det var meget fristende at spørge, om de var interesseret i at indgå i denne proces sammen med os. Det var de heldigvis.

I forbindelse med indgåelse af aftalen udtaler arkitekt Bjarke Ingels:

Fortsættes ...


– Arkitekters fornemmeste opgave er at designe menneskeskabte økosystemer og sikre, at vores byer og bygninger passer til den måde, vi ønsker at leve på – og sørge for, at vores byer har så generøse rammer, at vidt forskellige mennesker – med forskellig bagrund, økonomi, køn, kultur, uddannelse og alder – kan leve sammen i harmoni, samtidig med at der tages hensyn til individuelle udfoldelsesmuligheder såvel som det fælles bedste. Få steder er denne udfordring sat mere på spidsen end i en zoologisk have. Det er vores drøm at skabe de bedst tænkelige og friest mulige rammer for dyrenes liv og samliv med hinanden og de besøgende.

– At skabe rammerne for så forskelligartede brugere og beboere som gorillaer, ulve, næstehorn, løver og elefanter er en opgave vi endnu ikke har fantasi til at forestille os kompleksiteten af – men efter at have arbejdet med ekstrem brugerinddragelse med 60 forskellige nationaliteter på Nørrebro eller forsøgt at få projekter gennemført i konstant skiftende og meget komplekse miljøer – så føler jeg faktisk, at vi er temmelig godt rustede til udfordringen. Og så kan vi måske opdage ideer og muligheder, som vi kan tage med os tilbage ind i den urbane jungle. Hvem ved, om næsehornet kan lære os lidt om, hvordan vi selv har det – eller kunne få det i fremtiden?, lyder det fra Bjarke Ingels.

Skitseprojektet vil blive udarbejdet i løbet af sommeren og præsenteres for offentligheden i slutningen af 2012. Projektet støttes økonomisk af Ole Kirk’s Fond.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres