Hver anden tillægger risikoen for skader på drømmeboligen fra ekstremt vejr stor eller meget stor betydning, når de skal handle bolig - det viser en undersøgelse fra forsikringsselskabet Codan
14-06-2012
Afblæste tagsten, oversvømmede kældre og haver, der bliver forvandlet til små søer. Det ekstreme sommervejr, der har ramt Danmark de seneste par år, har sat sine spor.
Også i danskernes bevidsthed. En undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Codan Forsikring viser således, at 47 procent af danskerne tillægger risikoen for at få skader på drømmeboligen som følge af ekstreme vejrfænomener stor eller meget stor betydning.
- Undersøgelsens resultater viser, at rigtig mange danskere er begyndt at vægte risikoen for vejrskader på boligen højt, når de står over for et potentielt boligkøb. Derfor kan vi kun understrege vigtigheden af, at danske boligejere klimasikrer deres boliger - både for deres egen skyld og fordi klimasikrende tiltag kan have stor betydning for prissætningen af boligen i forbindelse med et fremtidigt salg, lyder det fra Jesper Franch, produktdirektør i Codan.
Fortsættes ...
For at give de danske boligejere et konkret incitament til at klimasikre deres boliger har Codan for nylig valgt at give 15 procent i rabat på husforsikringen til de kunder, der installerer en højvandslukker i deres boligs kælder som sikring mod oversvømmelse. Der er ligeledes rabat på selve højvandslukkeren.
- Skybrud og voldsomme storme er blevet mere almindeligt de senere par år og har betydet en stigning i vejrrelaterede skader. Det påvirker både vores forretning og kundernes hverdag, og derfor er klimaforandringerne et vigtigt tema for os. Vi ønsker med vores produkter og viden om skadeforebyggelse at bidrage til at begrænse skaderne og de økonomiske omkostninger ved ekstremt vejr, uddyber Jesper Franch.
- mir
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget af YouGov for Codan Forsikring i begyndelsen af 2012 blandt 1630 personer i alderen 18-69 år.
• 47 procent af de adspurgte svarer, at det har enten ’stor betydning’ eller ’meget stor betydning’ på spørgsmålet: Hvis du blev tilbudt at købe en bolig med god beliggenhed til en god pris - hvilken betydning har risikoen for at få skader, som følge af ekstreme vejrfænomener som f.eks. kraftige storme og skybrud så?
• Undersøgelsen viser samtidig, at fire ud af ti boligejere er villige til at foretage klimasikrende investeringer i boligen.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Når toppen skal nåes
Online leasing af varebiler med ét klik.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Lad os gøre det sammen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres