UgensErhverv.dk

Rockwool koncernen udvider i USA

Bestyrelsen har godkendt etableringen af Rockwool koncernens første fabrik i USA

14-06-2012

Den nye fabrik vil blive opført i Marshall County, Mississippi, ca. 50 km fra Memphis, Tennessee. De tekniske undersøgelser af den planlagte byggegrund forventes afsluttet i løbet af de kommende måneder. Derefter forventes fabrikken at stå klar i 2014.

Når fabrikken efter en indkøringsperiode kommer op på fuld kapacitet, vil den kunne producere mere end 100.000 tons stenuldsisolering årligt. Investeringen forventes at blive på omkring 125 mio euro.

Rockwool CEO Eelco van Heel siger om udvidelsen:

- Vi oplever stor interesse fra førende gør-det-selv byggekæder, som ønsker at tilbyde vores produkter til deres kunder. Vores stenuldsisolering er effektiv mod kulde, varme og støj og kan give forbedret brandbeskyttelse, og disse kvaliteter værdsættes højt i såvel gør-det-selv kæderne som hos de professionelle tømmerhandler. Med den nye fabrik i det sydlige USA ser vi frem til at udvide vores geografiske dækning i denne del af Nordamerika. Den ekstra kapacitet vil også understøtte vores stærke vækst inden for andre vigtige isoleringsmarkeder såsom erhvervsbyggeri samt teknisk isolering af rør, kedler og industrielle processer i øvrigt.

På trods af et i øvrigt svækket amerikansk byggemarked har Rockwool koncernens aktiviteter i Nordamerika de seneste år fremvist en god salgsvækst. Det amerikanske marked er blevet serviceret fra koncernens to fabrikker i Canada.

I 2011 stod omsætningen i Nordamerika for 8 % af koncernens totale nettoomsætning, men denne andel forventes at stige de kommende år.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres