UgensErhverv.dk

Sikkerheden svigter fortsat på byggepladserne

På alt for mange byggepladser er der helt basale svigt i sikkerheden - derfor vil Arbejdstilsynet i snarlig fremtid følge op på gårsdagens aktion

13-06-2012

Arbejdet på et klokketårn blev i går helt stoppet. For stilladset, som medarbejderne kravlede rundt på i 25 meters højde, var opsat på en måde, hvor de mest basale sikkerhedsregler var tilsidesat og medarbejderne var udsat for umiddelbar livsfare.

Et andet sted på et tag arbejdede et hold byggefolk med at montere ovenlysvinduer i 10 meters højde – helt uden sikring mod fald og gennemstyrtning. Det er blot et par af de situationer, som Arbejdstilsynets tilsynsførende løb ind i under gårsdagens landsdækkende aktion over for sikkerheden i byggeriet.

- Det er svært ikke at blive en smule nedtrykt over forholdene, siger chefkonsulent i Arbejdstilsynet Kell Guldager Petersen. – Det gode er, at der helt sikkert er mange byggepladser og virksomheder, hvor man tager sikkerheden alvorligt og tager de fornuftige og fornødne skridt til hele tiden at sikre, at alle medarbejdere kommer hjem i god stand. Men der er altså samtidigt også alt for mange steder, hvor man lader stå til og spiller hasard med medarbejdernes liv og helbred.

Under aktionen besøgte Arbejdstilsynet i alt 152 byggepladser over hele landet. På 67 byggepladser var forholdene i orden, mens Arbejdstilsynet på de øvrige 85 byggepladser måtte stoppe arbejdet 159 gange med et forbud eller et strakspåbud. Og på de byggepladser skal de indstille sig på snart at se Arbejdstilsynets grønne hjelme igen.

Fortsættes ...


- Vi kommer meget snart igen på en opfølgende aktion, hvor vi vender tilbage til de byggepladser, hvor vi i dag har måttet reagere på farlige forhold, forklarer Kell Guldager Petersen.

– På den måde signalerer vi, at man altså skal tage Arbejdstilsynets reaktioner alvorligt og følge op på de forhold, der ikke er i orden. Og der gælder ingen undskyldning, for det er altså de alvorlige sikkerhedssvigt, vi kigger efter på de her aktioner.

Kell Guldager Petersen understreger, at de aktuelle aktioner ikke er enlige svaler, men skal ses i sammenhæng med det øvrige arbejde, som Arbejdstilsynet gennemfører.

- Aktionerne, som der kommer flere af i efteråret, er jo bare ét element i vores arbejde for at højne sikkerheden på landets byggepladser, siger Kell Guldager Petersen.

- Til daglig fører vi jo masser af almindelige tilsyn med branchen. Men myndigheden kan ikke gøre det alene. Vi har også brug for, at både arbejdsgivere og lønmodtager bliver ved med at støtte op om, at sikkerheden skal være i orden – og helt afgørende er det selvfølgelig, at man på hver enkelt virksomhed tager spørgsmålet op. For alle har interesse i, at folk kommer sikkert hjem fra job, også dem i byggeriet.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres