Både de lokale virksomheder og unge på erhvervsuddannelserne på Sjælland kommer til at tabe på den kommuneaftale, som regeringen og KL netop har indgået, vurderer Dansk Byggeri
12-06-2012
Der er dog lyspunkter i de klimatiltag, som kan give beskæftigelse lokalt på Sjælland.
- Det er dejligt, at kommunerne vil sikre både borgere og virksomheder mod oversvømmelser, og derfor investerer 2,5 milliarder kroner i klimaløsninger. Investeringerne kommer til at give lokale arbejdspladser på et tidspunkt, hvor der er behov for vækst, siger formand for Dansk Byggeri Østsjælland, Niels Moestrup.
Men derudover er Dansk Byggeri Østsjælland ikke særlig glad for den aftale, som kommunerne og regeringen har lavet om økonomien for 2013. Fremover skal udbud af kommunale opgaver som fx vedligeholdelse af grønne områder eller snerydning nemlig bero på en frivillig vurdering i kommunerne.
- Undersøgelser viser gang på gang, at der er penge at spare ved at udlicitere. Derfor er det ærgerligt, at der ikke længere er krav om, at kommunerne skal udlicitere en bestemt andel af deres opgaver. Tværtimod lægger aftalen op til, at kommunerne skal spare på annonceringen af udbud, og dermed vil færre opgaver blive sendt i udbud, siger Niels Moestrup.
Fortsættes ...
Og det kommer til at få konsekvenser for både skatteborgere og lokale virksomheder.
- Det vil ramme det lokale erhvervsliv, som jo udfører mange opgaver for kommunerne. Samtidig vil kommunerne heller ikke få mest mulig ud af deres skattekroner. Så det tegner til at blive en dårlig forretning for alle parter, siger Niels Moestrup.
Men også for de lokale unge, som leder efter en praktikplads, er der dårligt nyt i kommuneaftalen. Der lægges nemlig op til, at der benyttes sociale klausuler om uddannelses- og praktikpladser ved større udbud. Dansk Byggeri foretrækker frivillige partnerskaber, hvor kommune, erhvervsskole og de lokale virksomheder går sammen om at finde praktikpladser til alle.
- Vores erfaring er, at sociale klausuler fører en masse bureaukrati med sig, og samlet set ikke flere praktikpladser, mens vi har erfaringer med, at frivillige partnerskaber giver flere praktikpladser. Derfor har Dansk Byggeri indgået partnerskabsaftaler med bl.a. Roskilde og Greve kommuner for at sikre praktikpladser til de unge, som mangler en. Vi opfordrer alle kommuner til at gå samme vej, siger Niels Moestrup.
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Tagdækkernes faldsikringssystem
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Når toppen skal nåes
Læs september 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Online leasing af varebiler med ét klik.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres