UgensErhverv.dk

Aarhus får sin egen arkitekturpolitik

Aarhus Byråd har vedtaget en politik med temaerne borgerinddragelse, byudvikling, arkitektur, ressourceforbrug og infrastruktur

12-06-2012

I 2010 blev der i Aarhus Kommune gennemført en borgerinddragelsesproces, som skulle give input til Arkitekturpolitikken.

Her blev kommunes borgerne, byggeriets parter og erhvervslivet i Aarhus inviteret til at deltage i en række arrangementer, blandt andet foredrag, guidede ture, workshops og minikonkurrence for skolebørn.

Retningslinjer er vigtige
Det er Aarhus& afgående stadsarkitekt, Gøsta Knudsen, der har formuleret kommunens nye arkitekturpolitik, som byrådet netop har godkendt.




Retningslinjerne er nødvendige, mener han, fordi væksten i Aarhus i disse år er så stærk og forandringerne så dybtgående. Et af de fem overordnede temaer i arkitekturpolitikken handler om infrastruktur, og her gælder det om at finde et bedre samspil mellem veje, bygninger, byrum og landskab.

- Byens gader må ikke udvikle sig til rene, funktionelle, tekniske anlæg uden arkitektonisk sammenhæng til byens rum og landskabet, mener Gøsta Knudsen.

Tiltrækker både investorer og borgere
Projektleder Anette Sørensen, Dansk Arkitektur Center, vurderer, at en visionær arkitekturpolitik kan medvirke til at tiltrække investorer og nye borgere.

- Det er en måde at brande kommunen på, og indadtil kan det være et konkret redskab til medarbejderne i de enkelte forvaltninger, så de arbejder i samme retning, siger Anette Sørensen til Jyllandsposten.

Men det er vigtigt, at arkitekturpolitikken holdes på et overordnet niveau som et visionært stykke værktøj, peger hun på. Det må ikke være en designmanual med konkrete specifikationer på størrelsen af for eksempel granitsten.

- I øvrigt er der brug for konstant at holde arkitekturpolitikken levende, fordi tingene ændrer sig, siger Anette Sørensen.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres