UgensErhverv.dk
Skridsikkert gulv på fødestuenGulvet på fødestuen lever op til de høje hygiejnis

Skridsikkert gulv på fødestuen

På Hvidovre Hospital har man netop lagt et Altro gulv på en af hospitalets fødestuer, der skal stå model til lidt af hvert

12-06-2012

Når Hvidovre Hospital skal have nye gulve er skridsikkerhed, hygiejne og design afgørende faktorer, og i flere år har man haft gode erfaringer med virksomheden Altros gulve, som udgør samtlige af hospitalets skridsikre vinylgulve.

- Vi valgte Altro Uno, da vi skulle lægge nyt gulv i en af hospitalets fødestuer. I sådan et rum bliver gulvet ofte udsat for væsker, som gør gulvet glat og derfor farligt at gå på. Det er derfor meget vigtigt for vores personales og patienters sikkerhed, at der er skridsikkert gulv på netop en fødestue, siger Henrik Bülow fra Drifts- og Teknikafdelingen på Hvidovre Hospital og fortsætter:




- En typisk udfordring forbundet med sikkerhedsgulve er at kombinere rengøringsvenlighed og skridsikkerhed. Da hygiejne naturligvis har topprioritet på et hospital, er det meget vigtigt at gulvet er let at rengøre. I drifts- og teknikafdeling har vi derfor et meget tæt samarbejde med rengøringspersonalet. Altro Uno er et oplagt valg i forhold til andre typer gulvbelægning, når det gælder om at finde balancen mellem skridsikkerhed og rengøringsvenlighed, og vores rengøringspersonale har oplevet rigtig gode resultater, når gulvet rengøres med maskine, siger han.

Stor farveskala
Et vigtigt led i enhver designproces er at skabe harmoni mellem forskellige materialer. Altro Uno findes i et bredt udvalg af varme og naturlige farver og bidrager dermed til større designfrihed.

- Når vores arkitetteam skal finde materialer til nye projekter, har jeg ofte oplevet, at gulvets design er en begrænsende faktor. Dette er dog ikke tilfældet med Uno, da det findes i en lang række farver og derfor let kan tilpasses rummets øvrige materialer. Derudover er farvevalg et afgørende virkemiddel, når vi ønsker at skabe en særlig stemning. På en fødestue er det meget vigtigt, at patienten føler sig godt tilpas, og
målet med indretning og materialevalg er derfor at skabe en hjemlig stemning, udtaler Henrik Bülow.

Kan genanvendes
En fjerde faktor, som har haft indflydelse på valget af gulvbelægning på Hvidovre Hospital omhandler bæredygtighed. Altro Uno er et miljørigtigt valg, da det indeholder 10% genbrugsglas, er 100 % genanvendeligt og indeholder biologiske blødgører fra en genanvendelig ressource.

- Vi er indenfor de sidste år blevet yderst opmærksomme på at vælge materialer, der kan være med til at reducere vores negative indvirkning på naturen. Det er ligeledes meget vigtigt for os, at gulvet ikke indeholder hormonforstyrrende blødgører, som kan forurene grundvand og skabe dårligt indeklima. Altro Uno er både ftalatfrit og
lavet af genanvendeligt materiale og lever derfor op til vores krav om
bæredygtighed, vurderer Henrik Bülow.

På fødestuen har man valgt at lægge Altro Uno Montreal AU2004.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres