UgensErhverv.dk

Specialudviklet lim sikrer videre produktion

Dana Lim måtte udvikle en ny lim fra bunden til Skamol A/S, der stod med et akut problem

08-06-2012

Skamols indkøbschef, Hanne Christensen, var rystet, da hun fik nyheden om, at man øjeblikkeligt skulle udvikle en speciallim med helt unikke egenskaber eller acceptere en decimering af produktpaletten:

- Det er meget sjældent, at vi skifter leverandør, da alle vores produkter er certificerede efter alle standarder og godkendte ude hos vores kunder – så vi ændrer ikke på en lims egenskaber unødigt. Her ledte vi efter en ny samarbejdspartner, der både kan leve op til vores kunders kvalitetskrav og har ekspertisen til at udvikle en speciallim fra bunden med det samme.

Handlekraft giver resultater
Efter indledende møder mellem Skamol og Dana Lim stod det klart, at lim- og fugemasseproducenten øjeblikkeligt kunne levere et af limprodukterne, som den tidligere leverandør havde produceret.

Den sidste lim skal kunne holde op til 1000 grader, og da det ikke var muligt at bruge den eksisterende recept, så måtte Dana Lim udvikle speciallimen fra bunden.

Senior kemiker i Danalim Bo Gao Brehmer har en doktorgrad i kemi, og hun har arbejdet med udvikling af limprodukter i 10 år. Hun fortæller om forløbet med Skamol:

Fortsættes ...



- Vi prioriterede udviklingen af limen meget højt og efter blot en uge, fra vi havde modtaget råmaterialet, kunne vi sende den første til test hos Skamol, hvilket er helt unikt. Efter enkelte justeringer havde vi en lim, der bestod alle krav, og næste skridt var at sende limen til én af Skamols engelske kunder, som kunne teste den i deres produktion. De vendte tilbage med et positivt resultat, og udviklingen af limen lykkedes inden for tidsrammen, så ingen af Skamols kunder måtte afbryde deres produktion.

Fokus på kvalitet giver tryghed
- Vores kunder forventer en høj standard, så det har vi stor fokus på, når vi vælger en ny leverandør. Vi skal kunne garantere 100 % tryghed til vores kunder, og det kræver en ensartet produktion. Ud over at levere danske kvalitetsprodukter, så kan Dana Lim løfte mange forskellige opgaver, og de er med deres ekspertise gode at have på sidelinjen, hvis vi skal opfylde kunders specifikke krav, fortæller Hanne Christensen.

I testningen af den nye speciallim anvendte man virksomhedens permanente løsning på skimmelsvamp, SkamoPlus, der er en 25 mm kalsiumsilikat-plade, der kan bruges til fjerne kuldebroer, regulere fugten og isolere. Indeklima-pladerne består af uorganisk materiale, der er meget porøst, så det opsuger nemt fugten, hvilket har stillet meget store krav til limens beskaffenhed.

Langsigtet samarbejde er vejen frem
For Dana Lim er det vigtigt at have en løbende dialog med sine kunder, hvor der hele tiden bliver udviklet nye specialprodukter, samtidig med man er klar til at træde til, hvis der opstår akutte problemer. Industrichef Troels Mølgaard udtaler:

- Skamol har været meget imødekommende under hele forløbet. Det er specielt vigtigt i de her udviklingsprojekter, og i begge virksomheder lægger vi vægt på at have langsigtet samarbejde med stærke samarbejdspartnere. De har eget laboratorium og kan selv byde ind med vigtig know-how, så begge organisationer kan trække på hinanden og bruge hinandens specialviden. I Dana Lim tænker vi i løsninger – back up, service og sparring er meget vigtige parametre i den her sammenhæng.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres