UgensErhverv.dk

Svendborgs bymidte og havn skal forbindes

Fem tværfaglige teams konkurrerer nu på at skabe et byrumsforløb, der kan forene by og havn

07-06-2012

Forbindelsen mellem Svendborgs bymidte og havn skal genskabes.

Svendborg Kommune og Realdania har derfor udvalgt fem teams, der skal konkurrere på gode forslag til et byrumsforløb der fysisk mentalt og symbolsk kan forene by og havn. Projektkonkurrencen skydes i gang den 8. juni.

Konkurrencedeltagerne skal give deres bud på, hvordan en række trafikerede byrum kan omdannes til rekreative og dynamiske byrum, hvor fodgængernes og cyklisternes færden prioriteres højest.




Foruden de forandrede byrum skal der etableres en direkte forbindelse hen over by skrænten til det bynære havneområde.

- Byrumsprojektet vil skabe bedre sammenhæng i byen og understøtte Svendborg, som et dynamisk kultur- og handelscenter. Foruden forskønnelse handler det om at skabe nye funktioner og måder at bruge byen på, ved at tilføre de udvalgte byrum nogle æstetiske og oplevelsesmæssige kvaliteter, siger Bruno Hansen, udvalgsformand for Udvalget for Kultur og Planlægning, Svendborg Kommune.

Plads til ophold og leg
Det kommende byrumsforløb indeholder nye fodgængerforbindelser, aktivitetsformer og trafikløsninger, der alle indbyder til ophold.

- Byen skal udvikles til et sted, der i højere grad end i dag skal give folk ekstraordinære oplevelser, så de får lyst til at opholde sig der, lege og mødes og handle, forklarer udvalgsformand Bruno Hansen.

Byen åbnes mod vandet
Baggrunden for projektet er, at Svendborg i dag ”vender ryggen” mod vandet. Trafikale og landskabsmæssige barrierer afskærer byen fra havnen, og dermed udnyttes havnens rekreative muligheder ikke optimalt. Men nu hvor dele af erhvervshavnen omdannes til egentlig by, er det blevet oplagt, at skabe ny sammenhæng mellem den historiske bymidte og havnen.

By og havn forenes
Konkret etableres byrumsforløbet fra Krøyers Have over Skolegade, Ramsherred, Torvet, Lilletorv, Møllegade og afsluttes med en ny forbindelse fra Møllegade til havnen.

- Vi håber at dette byrumsprojekt vil demonstrere, hvordan havnebyer kan overvinde de fysiske barrierer, der ofte er mellem by og havn. Ved at binde de to områder bedre sammen, får både borgerne i byen og den besøgende nogle helt nye rekreative muligheder, siger projektleder Karen Skou, Realdania.

De fem teams:
Forud for projektkonkurrencen har der været afholdt en prækvalifikation, hvor 26 tværfaglige teams bød ind. Blandt dem er fem udvalgt til at deltage i byrumskonkurrencen:

Bascon / Metopos
OKRA landscape NL
ATKINS DK
Sune Petersen

SLA
Public arkitekter
2+1 IDEBUREAU
Boris Brormand Jensen
Jens Rørbech Rådgivning
Konsulent: Rene Kural

Kristine Jensens Tegnestue ApS
PRAKSIS arkitekter
Konsulenter:
Jesper Kongshaug
Maja Nikolajew

COBE
GHB Landskabsarkitekter
Henneby Nielsen Rådgivning
Active City Transformation
Rekommanderet

EFFEKT
Masu Planning
ALECTIA A/S
TTS Trafik og parkering
Svava Riesto

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres