Hvis boligejerne tvinges til at klimasikre deres boliger, så bør investeringen udlignes over taksterne, mener Danske Anlægsentreprenører
06-06-2012
Hvis du vil bygge et hus her, så skal du opsætte faskiner, der tager sig af alt regnvandet. Krav som det har kommunerne lov til at stille til alle nybyggede huse fra 1. juli, hvor myndighederne har mulighed for at skrive særlige klimakrav ind i lokalplanerne.
- Det er positivt, at kommunerne nu får en bred vifte af muligheder for at sikre mod oversvømmelse under skybrud. Men det er vigtigt, at pligterne ikke bare kritikløst flyttes over på den enkelte husejer, siger branchedirektør for Danske Anlægsentreprenører i Dansk Byggeri, Niels Nielsen.
Derfor er det også afgørende, at boligejere, som gennem lokalplanen tvinges til at klimasikre, får en gevinst ud af det, og dermed måske oven i købet incitamenter til at skabe bedre løsninger end generelle krav i lokalplanen. Det kan f.eks. ske ved at udligne investeringerne over taksterne. Energiselskaberne gør det allerede med boligejere, som har en vindmølle. Her løber måleren baglæns, når vindmøllen producerer mere strøm, end der bruges.
Fortsættes ...
- På samme måde kan boligejere, der investerer i klimasikring kompenseres, når de f.eks. ikke belaster det kommunale spildevandsanlæg. Men etablering af spildevandsanlæg - kloakker eller faskiner - er ikke for amatører. Forudsætningen for godtgørelse over taksterne må derfor være, at det er autoriserede virksomheder, der har stået for opgaven, og at effekten kan dokumenteres, siger Niels Nielsen.
Samtidig er det en god ide at sætte et loft på, hvor meget kommunen kan kræve, at boligejerne investerer i klimasikring. Og det er vigtigt, at kommunerne får undersøgt, hvor effektive de forskellige klimaløsninger er og sikrer, at de løsninger der skabes er fagligt forsvarlige, så resultatet ikke bliver skader på naboejendomme eller risiko for forurening af grundvandet.
- Det er vigtigt, at kommunerne sikrer, at boligejerne får den nødvendige faglige bistand og ikke investerer i noget, der ikke er holdbart i længden, siger Niels Nielsen.
- mir
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Når toppen skal nåes
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning og Miljøsanering
Dansk importør af Bobcat
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Læs september 2026 udgaven her
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres