UgensErhverv.dk
Dansk arkitektstuderende i fornemt selskab’Parisian Arcades - Architectural Moments’ er over

Dansk arkitektstuderende i fornemt selskab

Er udvalgt blandt 11.000 ansøgere til at deltage i verdens største censurerede udstilling på det engelske Royal Academy of Arts i London

04-06-2012

- Jeg måtte lige knibe mig i armen, da jeg midt i de afsluttende eksamensforberedelser blev inviteret til fernisering i London med besked om, at min fotocollage over de parisiske arkader var udvalgt til at deltage i årets sommerudstilling, hvor 1.000 kunstnere ud af et ansøgerfelt på over 11.000 hen over sommeren præsenterer deres udvalgte kunstværker, siger en overrasket Maria Bjerg Nørkjær fra Hjørring, der fredag forsvarer sit afsluttende projekt på Kunstakademiets Arkitektskole i København.

Hun er, som eneste dansk bosatte en af deltagerne ved verdens største åbne kunstudstilling på Royal Academy of Arts – en årligt tilbagevendende udstilling, der første gang løb af stablen i 1768 og blandt andet har præsenteret værker af Per Kirkeby. Dermed er hun sluppet gennem nåleøjet som udstiller på verdens ældste og største censurerede kunstudstilling.

- Faktisk gik virkeligheden først rigtigt op for mig, da jeg sammen med udstillingens øvrige kunstnere deltog i sidste uges fernisering og kneb en stolt lille tåre foran mit ophængte værk, konstaterer Maria Bjerg Nørkjær.




Speciel stemning
Hun tilføjer, at ideen til det nu udstillede kunstværk udsprang af en konkret opgave.

- På min vej gennem arkitektuddannelsen har jeg blandt andet studeret ét år på Architectural Association School of Architecture i London, hvor jeg fik til opgave under overskriften ’Parisian Arcades – Architectural Moments’ med kameraet at indfange den helt specielle stemning, der præger arkitektur og liv i Paris’ gamle handelsarkader.

- Med det afsæt tog jeg på studie- og fototur til Paris, og efterfølgende satte jeg mine billeder op i en collage, der med foto over foto sætter arkadernes stringente arkitektoniske linjer i fokus og skaber et dynamisk forløb med konstruktioner i tre dimensioner, fortæller Maria Bjerg Nørkjær og pointerer, at hun aldrig havde forestillet sig, at collagen skulle ende på verdens største åbne udstilling i London.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

E-avis: Fremtidens Spejderhytter er et overvældende syn i Mester & Svend 5

I seneste udgave af Mester & Svend raser 3F over AFU-fonden og vil have et reelt kædeansvar indført. I avisen kan du også læse om, at EU må har dumpet en lang række af sikkerhedssko, og så kan du se flotte billeder af Fremtidens Spejderhytter

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

De samme sikkerhedsbrister går igen på tværs af forsyningssektoren

Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres