UgensErhverv.dk

Ingen garantier fra den falske brolægger

Forbrugerne har ingen mulighed for at få erstatning for sjusket arbejde, hvis de bruger udenlandske håndværkere, lyder advarslen fra Dansk Byggeri

25-05-2012

Sol og sommer betyder desværre også en lind strøm af engelsktalende fup-håndværkere, der ringer på døren og tilbyder forskellige former for asfalt- og brolæggerarbejde til en favorabel pris.

De første har allerede meldt deres ankomst i Nordsjælland, og Dansk Byggeri får hvert år henvendelser fra private, som har oplevet at blive kontaktet af en fuphåndværker. Men for mange kan det være svært at se forskel på en ægte og en falsk håndværker.

- Fuphåndværkerne udnytter jo de danskere, der ikke har en byggeteknisk viden, for hvordan kan man vide, om en brostensterrasse eller -indkørsel er lagt efter gældende anvisninger og normer eller ej? spørger Mikael Mortensen, der er konsulent for Brolæggerlauget, en interesseorganisation under Dansk Byggeri.

Og er arbejdet ikke udført korrekt, må forbrugeren gribe til egen lomme for at udbedre skader og mangler.

Fortsættes ...



- De udenlandske håndværkere er ikke omfattet af nogen garantiordning. Så skulle man falde for fristelsen til at benytte sig af et hurtigt tilbud, skal man vide, at der ikke er nogen steder at gå hen med sin klage. For fuphåndværkerne er ofte over alle bjerge, når det udførte arbejde viser sig at falde fra hinanden, siger Mikael Mortensen.

Han opfordrer derfor forbrugerne til at vælge en håndværker, der er medlem af Dansk Byggeri. Så får de nemlig automatisk adgang til Byg Garanti og bliver dækket mod sjusk, fejl og mangler på op til 100.000 kroner. Dertil kommer, at der er fem års fuld garanti efter, at arbejdet er færdigt.

Man finder en lokal håndværker, der er dækket af Byg Garanti ved at gå ind på www.byggaranti.dk. Her kan man søge i en database, der dækker over 6.000 håndværkere fra hele landet.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

Storebæltsbroen skal løfte mens den renoveres – uden at standse trafikken

Storebæltsbroen skal løfte mens den renoveres – uden at standse trafikken

Efter en længere udbudsproces har Sund & Bælt valgt MT Højgaard til at stå for en omfattende renovering af brolejerne på Storebæltsbroens Vestbro. Arbejdet begynder i 2027 og aftalen har en værdi af 232 millioner kroner

Tidligere erhvervsområde på Nørrebro skal omdannes til lejeboliger

Tidligere erhvervsområde på Nørrebro skal omdannes til lejeboliger

PensionDanmark melder sig nu ind i udviklingen af Vingelodden på Nørrebro efter købet af en større grund fra Vision Ejendomme. Ambitionen er at opføre op mod 400 blandede boliger