Som det første byggeri i Jylland bliver kontorhuset Skejby Company House III i Aarhus certificeret efter den nye danske bæredygtighedsstandard DGNB Denmark
25-05-2012
Ud over at være det eneste byggeri i Jylland med det nye certifikat for bæredygtigt byggeri, DGNB Denmark, er Skejby Company House III på landsplan også blandt de første syv projekter, der har bestået bæredygtighedstesten i forbindelse med ordningens opstart. Det aarhusianske kontorhus har fået tildelt certifikatet i kategorien sølv blandt de tre niveauer guld, sølv og bronze.
- Certificeringen er en uvildig blåstempling af bæredygtigheden på flere parametre i hele byggeriet og vores koncept bag. Derfor er vi naturligvis stolte over resultatet, og det er vores ambition, at fremtidige Company Houses også skal certificeres. Vi kan nemlig se, at det tilfører byggeriet en merværdi til gavn for både ejere og brugere af bygningerne, fortæller projektudviklingschef Frank Skov Jensen fra NCC
Property Development, der står bag Skejby Company House III.
Skejby Company House III er på 6.000 kvadratmeter og stod færdigt i efteråret 2011. Størstedelen af kontorhuset er i dag udlejet til Energi Danmark og Mærsk Line.
Imødekommer markedets krav
DGNB Denmark er en tilpasset dansk version af den internationalt anerkendte DGNB-ordning, der især er meget udbredt i Tyskland og en række andre europæiske lande. Med ordningen får både bygningsejere og -brugere et kvalificeret grundlag til at vurdere ejendommens bæredygtighed, hvilket i stigende omfang bliver et krav.
- Både inden for offentlige og private kontorejendomme forventer vi, at bygherrer i højere grad stiller krav til dokumentation for bæredygtigheden i form af uvildige certificeringer. For det private byggeri gælder dette især blandt de større virksomheder og danske filialer af internationale koncerner, som har helt klare retningslinjer for eksempelvis miljøpåvirkningen fra deres lokaler, forklarer Frank Skov Jensen.
Ikke kun fokus på miljø
Bæredygtighedscertificeringen omfatter ikke kun miljømæssige kvaliteter ved byggeriet, men afdækker også hensyn til totaløkonomi samt indeklima og teknisk kvalitet. Derudover har certificeringen fokus på bygningens samlede livscyklus fra opførelse til bortskaffelse af materialer.
Fortsættes ...
- Ordningen kommer hele vejen rundt om begrebet bæredygtighed. Dette omfatter i Skejby også evaluering af alt fra miljøbelastningen fra byggematerialer til korrekt affaldshåndtering, indeklima, optimal drift og vedligehold. Ud over at energiforbruget i huset skal være lavt, skal man også have fokus på miljøbelastningen ved byggeprocessen og driften af bygningen, uddyber Frank Skov Jensen.
Opbakning fra bygningsejeren
Skejby Company House III er ejet af investeringsselskabet C.W. Obel Ejendomme, der er glade for certificeringen og støtter op om initiativet om en dansk certificeringsordning.
- Certificeringen i sølv-kategorien er et synligt bevis på, at vi ejer et bæredygtigt og fremtidssikret hus, hvor vi tager ansvar for miljøet og samtidig kombinerer det med en bæredygtig økonomi for både os og lejerne. Det, tror vi, er med til at gøre lejemålene mere attraktive, forklarer teknisk direktør Kim Freilev fra C. W. Obel Ejendomme.
Bag den nye certificeringsordning DGNB Denmark står det danske nationale råd for bæredygtigt byggeri Green Building Council Denmark.
- mir
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Tagdækkernes faldsikringssystem
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Dansk importør af Bobcat
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Vinduer, døre, trapper og kviste
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
Danske forsyningsanlæg er i højrisiko for hybridangreb. Derfor offentliggør rådgiverkoncernen Sweco nu et notat med konkrete anbefalinger til, hvordan den kritiske infrastruktur kan sikres
Efter en længere udbudsproces har Sund & Bælt valgt MT Højgaard til at stå for en omfattende renovering af brolejerne på Storebæltsbroens Vestbro. Arbejdet begynder i 2027 og aftalen har en værdi af 232 millioner kroner