Et markant jobskifte - Torben Biilmann går fra adm. direktør for NCC Construction Danmark til ny adm. koncerndirektør for konkurrenten MT Højgaard
22-05-2012
Et af de mere markante jobskifte i byggebranchen. Sådan må man betegne Torben Biilmanns ansættelse som ny adm. koncerndirektør for MT Højgaard. På det gamle visitkort stod der nemlig adm.
direktør i NCC Construction Danmark.
Bestyrelsesformand Helge Israelsen fra MT Højgaard:
- I bestyrelsen glæder vi os over, at Torben Biilmann har sagt ja til opgaven. MT Højgaard er
en stærk og kompetent virksomhed med et stort potentiale. Torben Biilmann er med stor brancheindsigt
efter bestyrelsens opfattelse den helt rette til at indfri dette potentiale og til at sikre
den fortsatte udvikling af MT Højgaards aktiviteter.
- Det er klart for alle, at vi står med nogle udfordringer for øjeblikket, det viser vores resultater.
Vi har derfor igangsat flere initiativer for at få MT Højgaard restruktureret, så virksomheden
igen bliver lønsom, herunder en stramning af vores geografiske fokus og af risikomodellen
for udvælgelse af nye opgaver. Bestyrelsen lægger derfor vægt på, at Torben Biilmann fortsætter
MT Højgaards indsats for at skabe en sund forretning. Et arbejde som han har haft stor erfaring
med i NCC.
Torben Biilmann selv ser frem til de nye udfordringer
- MT Højgaard er en stor og spændende virksomhed, der indtager en central position i branchen.
Virksomheden er inde i en rivende udvikling og har et stort potentiale, som jeg glæder
mig til at være med til at realisere. Samtidig er jeg meget tiltrukket af den opgave, der ligger i,
at MT Højgaard er en virksomhed, som mange har store forventninger til.
Bestyrelsesmedlem Jørgen Nicolajsen blev pr. 14. marts 2012 konstitueret som adm. koncerndirektør
for MT Højgaard og fortsætter som sådan, indtil Torben Biilmann tiltræder den 1. november
2012.
- mir
Lad os gøre det sammen
Online leasing af varebiler med ét klik.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs september 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ifølge et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Mathilde Hjort Bressum (V) vil regeringen efter nytår ikke længere støtte udfasningen af gasfyr til varmepumper