UgensErhverv.dk

NCC vinder sygehusordre til 157 mio. kroner

NCC Construction afgav billigste pris og bliver råhusentreprenør på første etape af Sygehus Sønderjyllands nye akutsygehus i Aabenraa - ordren omfatter 26.000 m2

15-05-2012

I 2018 skal Aabenraa Sygehus være et akutsygehus med et optageområde på 230.000 indbyggere. Byggeriet bliver i to etaper, hvoraf den første afsluttes allerede i 2014.

NCC Construction har vundet råhus- og lukningsentreprisen i etape 1, der blandt andet omfatter en udvidelse af den eksisterende skadestue med en ny fælles akutmodtagelse, opførelsen af et nyt familiehus og etableringen af kardiologisk afdeling, OP-stuer og sterilcentral. I alt er der tale om 24.100 m2 nybygning og 2.170 m2 ombygning.

NCC Construction vandt råhus- og lukningsentreprisen på at være billigst på pris i en udbudsrunde.

Det er ikke nogen smal sag at bygge om eller til, mens en bygnings brugere stadig ugeneret skal kunne passe deres daglige arbejde. Særligt ved sygehuse og hospitaler er det af kritisk betydning, at f.eks. ambulancer har uhindret adgang og at ansatte og besøgende ikke udsættes for farer og besvær på grund af byggepladsen. NCC har dog den nødvendige ekspertise fra flere lignende sager i sundhedssektoren.

Fortsættes ...



- Det kræver grundig planlægning og koordinering, men vi har gode erfaringer fra arbejder på f.eks. Odense Universitetshospital og Skive Sundhedshus, hvor driften også fortsatte, mens vi byggede til, forklarer senior projektchef i NCC Allan Boel.

NCC’s gravemaskiner er allerede i gang med arbejdet ved Aabenraa Sygehus, og i de kommende uger begynder kranerne at skyde op i området. Onsdag den 30. maj klokken 10 inviterer Sygehus Sønderjylland det traditionelle 1. spadestik. Regionsformand Carl Holst vil her indlede støbningen af fundamentet til det nye byggeri.

Hospitalssektoren er et prioriteret forretningsområde for NCC Construction, der har stor erfaring inden for både nybyg og renovering. I øjeblikket er NCC f.eks. også i gang med en renoveringsopgave i hovedentreprise på Glostrup Hospital, som bl.a. omfatter nyindretning af videncenter for rygsygdomme, reumatologicenter samt respirationscenter. En del af renoveringen omfatter asbest- og blysanering.

På Gentofte Hospital foretager NCC netop nu renovering af den 12.000 m2 store, historiske Patientbygning nr. 1.

- mir

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Regeringens skaber usikkerhed om tilskud til varmepumper

Regeringens skaber usikkerhed om tilskud til varmepumper

Ifølge et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Mathilde Hjort Bressum (V) vil regeringen efter nytår ikke længere støtte udfasningen af gasfyr til varmepumper