Forbrugerrådet vil sælge el til danskerne, men initiativet møder hård kritik, der blandt andet anklager rådet for at blive et fordyrende mellemled
10-05-2012
Forbrugerrådet offentliggjorde torsdag planer om at gå ind på markedet for salg af el, men det delvist statsfinansierede råd mister dermed sin uafhængighed og vil tilmed blot være et fordyrende mellemled for forbrugerne.
Sådan lyder kritikken fra professor Frede Hvelplund og forbrugerjurist Morten Sinding fra indkøbsforeningen EL-Forbundet.dk.
Professor Hvelplund fra Aalborg Universitet forklarer til 24 timer, at Forbrugerrådet nu "uden tvivl" bliver inhabil som kritiker af konkurrenterne, fordi rådet "sylter sig selv ind i branchen og ikke længere vil være en vagthund, der passer på forbrugerne, men snarere en grådig jagthund, der er mere interesseret i en økonomisk gevinst end i lavere priser til forbrugerne".
Forbrugerrådet mister troværdigheden
Forbrugerjurist Morten Sinding er enig med Hvelplund og gør samtidig opmærksom på, at Forbrugerrådet blandt andet er med til at udpege medlemmer i Energiankenævnet, hvilket er problematisk, når rådet nu vil ud at anbefale bestemte energiselskaber efter en licitation. Han kritiserer derudover Forbrugerrådet for at sluge en stor del af den besparelse, som rådet via opbygningen af en kundeklub vil skaffe medlemmerne.
Fortsættes ...
- Forbrugerrådet vil kun anbefale et udvalgt energiselskab til Forbrugerrådets medlemmer, hvis energiselskabet betaler penge bagom til Forbrugerrådet. Dermed bliver Forbrugerrådet et fordyrende mellemled, som i sidste ende rammer forbrugerne. På EL-Forbundet.dk har vi samlet flere tusinde danskere i fælles energiforhandlinger - uden at hverken elselskaberne eller forbrugerne skal betale for det, siger Morten Sinding og fortsætter:
- Forbrugerrådet mister sin troværdighed, når betaling til Forbrugerrådet er nødvendigt for at få en anbefaling. Hvad nu, hvis der er bedre og billigere selskaber, der ikke vil betale til Forbrugerrådet? Har vi ikke alle haft en opfattelse af, at Forbrugerrådet er uafhængig af økonomiske interesserer og alene ser på, hvad der er bedst for forbrugerne?
- mir
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Lad os gøre det sammen
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Dansk importør af Bobcat
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tysk kvalitets siden 1860!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ifølge et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Mathilde Hjort Bressum (V) vil regeringen efter nytår ikke længere støtte udfasningen af gasfyr til varmepumper