UgensErhverv.dk

Nye regler gør solenergi mere hot

Med en ny regelændring kan man nu uden problemer afskrive 25 procent af anlægsudgifterne til et solcelleanlæg hvert år, indtil anlægget er afskrevet

10-05-2012

Solceller er blevet en strålende forretning. Med en ny regelændring kan du nu uden problemer afskrive 25 procent af anlægsudgifterne til et solcelleanlæg hvert år, indtil anlægget er afskrevet. Det giver en kontant fradragsmulighed på selvangivelsen. Også faldende priser på anlæggene og stigende energipriser gør det til en særlig attraktiv investering.

Som noget helt nyt kan du nu som almindelig skatteborger afskrive 25 procent af anlægsudgifterne på solcelleanlæg på selvangivelsen hvert år, indtil anlægget er fuldt afskrevet. Det kræver blot, at du vælger at blive beskattet efter virksomhedsordningen. Den ordning har hidtil været lidt svær at anbefale, da brugen af den betød, at du ville miste retten til at få dagpenge. Den regel er afskaffet den 1. februar i år, og det er bare en af mange grunde til at investere i solenergi, mener Henrik Teglgaard Lund, sekretariatschef i Go’ Energi.

- Solenergi er lige nu særlig hot. Det er tilskudsordninger og skattefordele, der gør det ekstra fordelagtigt at investere i solens stråler, siger han.

To beskatningsmuligheder
Beregninger fra Go’ Energi viser, at du allerede fra dag et kan spare penge på et solcelleanlæg, fordi afdraget på et lån er mindre end energibesparelsen og afskrivningen på anlægget.

Fortsættes ....


Hvor god en forretning, et solcelleanlæg er, afhænger af, hvordan du kan finansiere udgiften til anlægget, og hvordan du vælger at lade dig beskatte. Bedst økonomi får du, hvis du har sparet pengene op eller har fået dine efterlønspenge tilbage og vælger at lade dig beskatte efter virksomhedsordningen.

Men også hvis du skal låne pengene, ser økonomien fornuftig ud: Har du friværdi i huset, kan du optage et kreditlån på 150.000 kroner, og vælger du så virksomhedsordningen, vil du have et overskud på 8.800 kroner i gennemsnit om året. Tager du i stedet et banklån, er overskuddet 7.000 kroner.

Over de 25 år, som er solcelleanlæggets levetid, vil du samlet få et overskud på solcelleanlægget på mellem 175.000 og 225.000 kroner, hvis du vælger virksomhedsordningen. Sælger du huset, kan køber overtage afskrivningen af anlægget.

En endnu bedre forretning bliver det, hvis du f.eks. har sparet pengene til anlægget op eller har fået efterlønspenge tilbage.

Eksempel:
- Størrelse: 6 kW
- Areal: 42 m2
- Investering inkl. montering: 150.000 kr.
- Elpris: 2,00 kr./kWh

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Ingen politisk logik i asbestregler

Ingen politisk logik i asbestregler

Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Regeringens skaber usikkerhed om tilskud til varmepumper

Regeringens skaber usikkerhed om tilskud til varmepumper

Ifølge et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Mathilde Hjort Bressum (V) vil regeringen efter nytår ikke længere støtte udfasningen af gasfyr til varmepumper