Testresultater i ’Bolig For Livet’ viser, at Velfac vinduer, der automatisk åbner og lukker, samt brug af automatisk styret solafskærmning giver et indeklima i den bedste kategori I
08-05-2012
Det har hidtil været en udbredt opfattelse, at lavenergihuse er lig med et dårligt indeklima. Men nu viser en ny undersøgelse, at et lavt energiforbrug sagtens kan gå hånd i hånd med et godt indeklima.
Familien, der bor i demonstrationshuset ’Bolig For Livet’ i Lystrup nord for Århus, har oplevet en behagelig temperatur, en god udskiftning af luft, samt et fint niveau for det atmosfæriske indeklima (CO2 koncentration).
- Det er positivt at se, at det er muligt via synergien mellem bygningens design, automatik og brugernes interaktion at påvirke indeklimaet i en positiv retning. De målte opholdsrum ligger i forhold til overophedning alle inden for indeklima kategori I, fremgår det af rapporten, som det rådgivende ingeniørfirma Esbensen står bag.
Det er på flere måder et overraskende resultat, fordi der blandt ingeniører og andre rådgivere, der projekterer lavenergihuse, har været en debat om, hvordan man kan nedsætte energiniveauet og samtidig øge komfort og indeklima.
- Testresultaterne i Bolig For Livet viser, at det ikke behøver at være et enten eller. Vinduer mod alle fire verdenshjørner kombineret med naturlig udluftning og solafskærmning bidrager positivt til både energiregnskab, komfort og indeklima, siger adm. direktør Finn Jespersen, Velfac.
Det har ifølge ingeniør Amdi S. Worm fra Esbensen krævet en indreguleringsperiode, men netop denne indreguleringsperiode har været med til at gøre os endnu skarpere på, hvilke parametre der særligt har betydning for indeklimaet.
Fortsættes ...
Design rækker langt
- Man kan gøre meget for indeklimaet blot ved at designe bygningen med omtanke. Det vil sige den rigtige orientering af vinduer for at få dagslys, og en indbyrdes placering, der giver en god naturlig gennemstrømning af luft. Dertil kommer den afskærmningsstrategi, man vælger, f.eks. et stort udhæng, en screen-løsning eller måske begrønning, siger Amdi S. Worm.
- Vi kan se, at den automatiske styring af naturlig ventilation og solafskærmning kan hjælpe med at formindske risikoen for overophedning. Det kan man ikke med samme effektivitet, hvis huset er manuelt betjent, fortsætter han.
Den ny viden kan være med til at ændre den måde, vi designer nye bygninger.
- Bolig For Livet har lært os, hvor vigtigt det er, at bruge de her virkemidler bevist. Det er oplagt ved nybyggeri, hvor man fra starten kan tænke bygningen som en helhed, siger Amdi S. Worm og henviser til, at man for at opfylde de eksisterende krav til særligt det termiske indeklima i boliger, i de fleste tilfælde er nødt til at anvende en effektiv naturlig ventilation og solafskærmning.
Er det et ældre hus, der skal renoveres, kan man også forbedre indeklimaet. For eksempel ved at tænke vinduet som mere end blot adgang til udkig, men samtidig overveje de fordele som netop vinduet kan give i forhold til forbedringer i indeklimaet ved at vælge vinduer, der muliggør naturlig ventilation og som kan monteres med en effektiv solafskærmning.
- mir
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Når toppen skal nåes
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Lad os gøre det sammen
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Må en person, der har gennemgået asbestautorisationskursus nedtage sin egen boligs asbesttag? Ifølge beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) er svaret på det spørgsmål NEJ!
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Ifølge et svar fra klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) til Mathilde Hjort Bressum (V) vil regeringen efter nytår ikke længere støtte udfasningen af gasfyr til varmepumper