I den årlige konkurrenceredegørelse varsler Konkurrencestyrelsen en række indgreb.
06-06-2005
I den årlige konkurrenceredegørelse varsler Konkurrencestyrelsen en række indgreb, som skal få priserne på byggematerialer ned. Konkurrencemyndigheden har denne gang særligt studeret brugen af rabatter og den nøglefunktion, som handelsleddet indtager.
I Byggematerialeindustrien, BI, som er en del af Dansk Industri, advarer branchedirektør Christian Lerche mod Konkurrencestyrelsens planer.
- Styrelsens tanker om nye indgreb, påbud og lovændringer er helt unødvendige. I stedet skal man give branchens aktører mulighed for at kæmpe de magtkampe til ende, som foregår netop nu, siger Christian Lerche.
- Konkurrencestyrelsen peger i sine analyser - med tilfredshed - selv på, at markedskræfterne har ført til en helt ny pris- og konkurrencesituation for gør-det-selv varerne i byggemarkederne, hvor nye lavpriskæder har presset priserne ned. Her er det hverken den ene eller anden myndigheds initiativer, som har spillet en rolle, hvilket Konkurrencestyrelsen jo klart anerkender i redegørelsen, siger Christian Lerche.
Byggematerialeindustrien peger på tre klare udviklingstendenser på det professionelle marked:
* Handelsvirksomhederne har på stribe varslet en markant reduktion blandt de traditionelle leverandører for at få lavere priser og bedre vilkår. Det vil give nye leverandører mulighed for at komme indenfor, men det kan samtidig tvinge de fravalgte leverandører til at finde nye veje til slutkunderne.
* De største entreprenører er begyndt at kræve centrale indkøbsaftaler og bedre logistik af deres leverandører. Kombineret med en generel trimning af byggeprocesserne, vil det presse priser og omkostninger ned.
* Endelig er vi vidner til en ny industrialisering af byggeriet, hvor udenlandsk ejede entreprenører importerer komplette byggeelementer til deres danske byggerier, de danske producenter finder sammen om nye byggesystemer, og bygherrerne køber typehuse eller boligejendomme med en stor del præfabrikation. Ud over lavere byggeomkostninger kan det samtidig give større effektivitet og højere kvalitet i byggeriet.
- Jeg er helt sikker på, at disse stærke kræfter kan få en langt større effekt end Konkurrencestyrelsens indgreb og aktioner, siger branchedirektør Christian Lerche, Byggematerialeindustrien, BI.
Dansk importør af Bobcat
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs september 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tysk kvalitets siden 1860!
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Lad os gøre det sammen
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej