UgensErhverv.dk

Stort skridt i kampen mod sort arbejde

Betaling via netbank af håndværkerregninger over 10.000 kr. og nem Skat-kontrol ved arbejdsaktiviter på matriklen - det vil begrænse omfanget af sort arbejde, vurderer Håndværksrådet

26-04-2012

- Regeringen har fremsat et lovforslag, der må betragtes som skelsættende, og som markerer at kampen mod sort arbejde i den grad intensiveres. Det vurderer Håndværksrådet, som støtter fuldt ud op om de nye initiativer. Håndværksrådet vurderer, at lovforslaget er balanceret og i sidste ende fører til mere hvidt og mindre sort arbejde i Danmark.

- Vi må rose regeringen for at have arbejdet seriøst og målrettet med de nye tiltag. Der er igennem årene foretaget en del analyser af sort arbejde, bl.a. fra vismændene og Rockwool Fondens Forskningsenhed, og de har tydeliggjort problemets omfang. Tiden var moden til handling, siger Jacob Thiel, cheføkonom i Håndværksrådet.

Blandt de nye instrumenter er indførelsen af et krav om digital betaling af beløb over 10.000 kr. Håndværksrådet forudser, at det vil afholde mange fra at benytte sort arbejde, da de nu risikerer at få et solidarisk hæftelsesansvar med den udførende entreprenør for den skat og moms, som skulle have været betalt af det aktuelle vederlag.

Fortsættes ...


- Man kan altid diskutere, hvor beløbsgrænsen skal være, når det gælder krav om digital betaling, men 10.000 kr. inkl. moms finder vi passende. I Håndværksrådet vurderer vi, at dette delelement i lovforslaget er det, som kan afføde den største adfærdsændring, men også på den lange bane vil være med til at ændre holdningen til sort arbejde, siger Jacob Thiel.

Skattemyndighederne får også hjemmel til, at der kan foretages kontrol på privat grund uden retskendelse, når der synligt kan konstateres udendørs aktiviteter af professionel karakter. Dermed får SKAT bedre redskab til at føre en mere effektiv kontrol på villavejene.

Arbejdsudøvende på arbejdsstedet får pligt til på SKATs forlangende at oplyse CPR-nr. og forevise legitimation. Udenlandske arbejdstagere uden CPR-nr. skal forevise gyldig legitimation. Forslaget indeholder endvidere krav til obligatorisk skiltning på byggepladser, og gulpladebiler skal forsynes med logo og navn.

- Det er opløftende, at lovforslaget også indeholder krav til udenlandske virksomheder og arbejdstagere, siger Jacob Thiel.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

Private må selv fjerne farlige stoffer – bortset fra asbest

I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Skandalefond nedsætter bidrag til NUL kroner

Skandalefond nedsætter bidrag til NUL kroner

Der er opbygget tilstrækkelig likviditet i AFU-ordningen til at finansiere driften i 2027

Kesko opkøber Brødrene Dahl

Kesko opkøber Brødrene Dahl

Finske Kesko har haft den store tegnebog oppe ad lommen og betalt 9 milliarder kroner for Dahl i Sverige og Brødrene Dahl i Danmark og Norge. De tre opkøbte selskaber fortsætter som separate forretningsenheder