Rationels prisvinder har været fem år undervejs. Nu fås lavenergivinduerne i fuldt sortiment og er stadig blandt de bedst isolerende på markedet
24-04-2012
- Et godt vindue tager den tid, et godt vindue skal tage, siger Thomas W. Hansen.
Han er energirådgiver hos Rationel og svært tilfreds med, at vinduesfabrikanten endelig kan præsentere sin prisvinder fra 2010 i fuldt sortiment hos forhandlerne.
Fem års knoklearbejde med at udvikle, optimere, teste, justere og finpudse er slut, og nu kan forbrugerne få fingre i en hel stribe lavenergivinduer og –døre ved navn AURA og Rationel AURAPLUS. De to serier er skabt til at udnytte solens stråler og holde ekstra godt på varmen.
- I praksis kommer disse vinduer til at fungere som en slags gennemsigtig radiator – det kan i den grad mærkes på varmeregningen, siger Thomas W. Hansen.
Med en u-værdi på 0,79 hører de nye lavenergivinduer hjemme blandt de bedst isolerende på markedet. At de samtidig er til at betale skyldes, at de ikke er isoleret med den dyre og sjældne gasart krypton, der som regel bruges til at opnå så lav en u-værdi. I stedet gør AURA og Rationel AURAPLUS brug af argon, som er en af de mest almindelige ædelgasser på jorden. Det gør de to serier skånsomme over for miljøet, fornuftige i pris og i stand til at opfylde isoleringskravene i Bygningsreglementet for 2020. Kombineret med en g-værdi på 0,5 kan de nye vinduer og døre endda bidrage med op til 11 kWh pr. m2, når en bygning skal varmes op.
- Det gør AURA og Rationel AURAPLUS til det helt rigtige valg til passiv- og lavenergibyggeri. Og til alle de andre huse hvor ejerne gerne vil spare på energien, selvfølgelig, siger Thomas W. Hansen.
Fortsættes ...
Begge serier er konstrueret i FSC-certificeret træ, men hvor AURA består af træ fra inderst til yderst, er Rationel AURAPLUS udstyret med en udvendig skærm af aluminium, som sikrer minimal vedligeholdelse. Ellers har de to serier samme gode egenskaber, enkle design og en estimeret levetid på mindst 40 år. Også sikkerheden har fået et nøk opad i de nye lavenergiprodukter. Sikkerhedsbeslag gør både AURA og Rationel AURAPLUS svære at brække op, og samtidig er ruden limet fast til rammen, så den ikke kan fjernes udefra.
Det er i det hele taget svært at finde noget ved de nye vinduer og døre, der ikke er gennemtænkt og solidt udført ned til mindste detalje, synes rådgiveren.
- Energibalancen er god. Designet er lækkert. Sikkerhed og funktionalitet er i top, prisen er i bund og samvittigheden i orden hele vejen igennem. Hvis man på nogen måde kan ønske sig mere, må det være en vinduespudser, siger Thomas W. Hansen.
- mir
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Dansk importør af Bobcat
Online leasing af varebiler med ét klik.
I modsætning til asbest må private boligejere fjerne eksempelvis PCB og blyholdig maling
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der er opbygget tilstrækkelig likviditet i AFU-ordningen til at finansiere driften i 2027
Finske Kesko har haft den store tegnebog oppe ad lommen og betalt 9 milliarder kroner for Dahl i Sverige og Brødrene Dahl i Danmark og Norge. De tre opkøbte selskaber fortsætter som separate forretningsenheder