UgensErhverv.dk

EUs energiministre skal lære af Middelfart

Kommunes energi-model med ”gratis” energirenovering og skabelse af grønne jobs interesserer EUs energiministre

19-04-2012

EU´s energiministre skal introduceres til Middelfart kommunes model for energibesparelser i offentlige bygninger. Det sker, når Klima- og energiminister Martin Lidegaard i dag og i morgen samler EUs energiministre i Horsens for at drøfte fremtidige energibesparelser og skabelse af grønne jobs i EU.

Middelfart kommunes har tilbage i 2008 og -09 energirenoveret knap 100 offentlige bygninger for 44 mio. kr. efter ESCO-modellen, hvilket betyder at energiinvesteringerne i bygningerne betales af mindre omkostninger til energi i de kommende 10 år. Projektet har samtidigt skabt omkring 50 årsjob hos lokale grønne håndværkere.

- Det er flot af Middelfart kommune, at vi er blevet en slags rolle-model for energibesparelser efter ESCO-modellen i Danmark, og at vi måske også kan blive det i Europa, udtaler borgmester Steen Dahlstrøm.

Fortsættes ...


I 2011 blev Middelfart kommunes ESCO-projekt for offentlige bygninger kåret til EU´s bedste ESCO-projekt.

Det er Middelfart Kommunes teknik- og miljødirektør Thorbjørn Sørensen, som deltager på EU-mødet, som ledes af klima- og energiminister Martin Lidegaard.

Den lyse idé har bredt sig fra bygninger til gadebelysning. Middelfart kommune har netop underskrevet en ny ESCO-kontrakt omfattende kommunens vej- og gadebelysning. Det er den første kontrakt af sin type i Danmark.

- Kombinationen af energibesparelser og skabelsen af grønne jobs er unik og jeg er sikker på, at der vil komme stor fokus på denne kombination i den grønne omstilling af Danmark og EU i de kommende år, udtaler udvalgsformand for Miljø og Energi i Middelfart Kommune, Johannes Lundsfryd Jensen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skandalefond nedsætter bidrag til NUL kroner

Skandalefond nedsætter bidrag til NUL kroner

Der er opbygget tilstrækkelig likviditet i AFU-ordningen til at finansiere driften i 2027

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Renover mere - riv mindre ned

Renover mere - riv mindre ned

En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner