Med effektiv styring af energiforbruget i Viborg Rådhus kan der dokumenteres en større besparelse end ventet allerede efter seks måneders drift af bygningen
19-04-2012
Viborg Kommune har deltaget i EU-projektet “Built Environment Sustainability and Technology in Energy” (BEST Energy) i forbindelse med opførelsen af nyt rådhus. Formålet har været at udvikle og implementere Intelligent Communication Technology (ICT) styringssystemer for effektiv intelligent styring og regulering af energiforbrug. Projektet har gjort det muligt at udstyre rådhuset med et yderst avanceret og integreret styringssystem, så der kan indsamles detaljeret information om bygningens energiforbrug.
I samarbejde med COWI kan Viborg Kommune nu præsentere resultaterne efter de første seks måneders drift af bygningen, som viser bemærkelsesværdigt gode resultater.
– Viborg Rådhus er designet som et lavenergiklasse 1 byggeri, og det er allerede meget velfungerende. Det er helt almindeligt at se, at selv lavenergibygninger ligger på C-niveau efter et halvt år. Til sammenligning ligger Viborg Rådhus på nuværende tidspunkt i klasse A2, som svarer til lavenergiklasse 2, fortæller Peter Weitzmann fra COWI. Det målte energiforbrug ligger på omkring 54kWh/m2
Større besparelser i vente
Der er opstillet op mod 120 energimålere fordelt i rådhuset. De viser blandt andet, at der er brugt 20 procent mindre end det estimerede elforbrug i løbet af de første seks måneder.
Fortsættes ...
– I løbet af de kommende år forventer vi at se endnu større besparelser, når alle systemer er indreguleret optimalt, siger byggeriets projektchef, Frank Mikkelsen.
– Den innovative kombination af fjernvarme, grundvandskøling, varmepumper, kølekompressor og solceller betyder, at der er 8 forskellige driftsformer til energiforsyning. BEST Energy-projektet er med til at sikre, at der hele tiden sker et optimalt skift mellem de otte driftsformer, uddyber han.
God økonomi i energi-investeringerne
Det koster ca. 20 pct. mindre at energiforsyne Viborg Rådhus sammenlignet med et konventionelt kontorbyggeri. I kroner betyder det en mindreudgift på ca. 400.000 kroner om året.
Tilbagebetalingstiden på de energimæssige investeringer i forbindelse med BEST Energy-projektet anslås til at være ca. fem år, mens den samlede tilbagebetalingstid for byggeriet estimeres til at være otte år. Byggeriet er opført for 305.000.000 kroner – 10.000.000 kroner under budget.
- mir
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs september 2026 udgaven her
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Vinduer, døre, trapper og kviste
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Der er opbygget tilstrækkelig likviditet i AFU-ordningen til at finansiere driften i 2027
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst
De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner