UgensErhverv.dk

Bekymrende stigning i korte uddannelsesaftaler

I 2008 udgjorde korte uddannelsesaftaler nul procent af alle uddannelsesaftaler for elektrikerlærlinge. I dag er andelen 18 procent

18-04-2012

I 2008 udgjorde korte uddannelsesaftaler nul procent af alle uddannelsesaftaler for elektrikerlærlinge. I dag er andelen 18 procent. Alene fra januar 2011 til december samme år steg antallet af korte uddannelsesaftaler fra 182 til 237 – en stigning på over 30 procent, fortæller fagbladet Elektrikeren.

Korte uddannelsesaftaler er praktikaftaler, der kun behøver at gælde for én praktikperiode. I stedet for at indgå en traditionel uddannelsesaftale af tre-fire års varighed kan virksomheder for eksempel nøjes med at tage lærlinge ind, fra de er færdige med et skoleforløb, til de begynder på næste skoleforløb. Den stigende brug af korte aftaler er et problem, mener Dansk El-Forbund:

Fortsættes ...



- Ved at indgå disse aftaler fraskriver man sig som virksomhed ansvaret for at oplære nye lærlinge. Virksomhederne bryder med princippet om, at de tager sig af den praktiske oplæring i hele læretiden, advarer forbundssekretær Benny Yssing, der mener, at det kan være svært at opfylde lærlingenes praktikmål, hvis de skal igennem fire-fem korte praktikaftaler.

- De korte aftaler kan være udmærkede til virksomheder, der ønsker at tage den første lærling ind, men ikke til firmaer, som har taget lærlinge før. Det er grotesk, at man vil byde unge mennesker, som skal ind på arbejdsmarkedet, at de kan gå i gang med en elektrikeruddannelse, men kun kan se frem til næste skoleperiode. Jeg kan godt forstå, at unge mennesker og deres forældre hellere vil vælge gymnasievejen end at starte på en erhvervsuddannelse med de forhold, som bydes her, siger Benny Yssing.

Elektrikerlærlingene er også ramt af den generelle mangel på praktikpladser: En ud af fire elektrikerlærlinge søgte uden held praktikplads sidste år.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skandalefond nedsætter bidrag til NUL kroner

Skandalefond nedsætter bidrag til NUL kroner

Der er opbygget tilstrækkelig likviditet i AFU-ordningen til at finansiere driften i 2027

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Renover mere - riv mindre ned

Renover mere - riv mindre ned

En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner