HLA har i sammen med hollandske Van den Berg Groep vundet konkurrencen om en 16.000 m2 stor teaterbygning, der er indgangen til den zoologiske have
13-04-2012
Henning Larsen Architects har i samarbejde med hollandske Van den Berg Groep vundet en international konkurrence om en 16.000 m2 stor teaterbygning, der også rummer indgangen til den zoologiske have i Emmen i Holland. I konkurrencen deltog også de kendte hollandske tegnestuer MVRDV og Mecanoo.
Emmen Teater og Zoo er et enestående kulturbyggeri, der bringer kultur og natur sammen. Bygningen bliver indgangen til en stor dyrepark på 10 hektar og rummer to hovedscener med plads til i alt 1.150 tilskuere, en ekstrascene, udstillings- og konferencefaciliteter.
- Kontrasten mellem byen og naturen forenes i bygningens form, hvor en rektangulær ramme og et organisk, kurvet tag smelter sammen. Taget giver mindelser om et dyrs ryg. Det skaber en markant indgang til den zoologiske have og står frem i byens skyline, fortæller arkitekt Troels Troelsen, Henning Larsen Architects.
- Bygningen bliver i sig selv et stort teater, der set fra byen åbner et magisk vindue mod naturen i zoo – og set fra den zoologiske have sættes bylivet i scene.
Fortsættes ...
Bygningen inddrager uderummene i en samlet scenografi; den store nye byplads; det landskabelige forløb, der introducerer den zoologiske have; taglandskabet, der giver mulighed for pauser fra byens larm og aktivitet.
Emmen Teater og Zoo’s udformning som sceneramme giver mulighed for at iscenesætte mange forskellige aktiviteter. Væggene kan flyttes, og det er muligt at åbne de mindre scener og skabe nye, udendørs scenerum.
Bygningens geometri, fleksibilitet og brug af dagslys reducerer energiniveauet uafhængigt af teknologi. Arkitekturen er i sig selv energireducerende og bliver en vigtig del af bygningens koncept for bæredygtighed.
Dommerkomiteen vurderede konkurrencens fem deltagere på æstetik, funktionalitet, bæredygtighed, omkostningseffektivitet og samarbejdsstrategi, og teamet med Henning Larsen Architects scorede højest på alle fem kriterier.
- mir
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Online leasing af varebiler med ét klik.
Tysk kvalitets siden 1860!
Lad os gøre det sammen
Tagdækkernes faldsikringssystem
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Der er opbygget tilstrækkelig likviditet i AFU-ordningen til at finansiere driften i 2027
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst
De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner