UgensErhverv.dk

Erfarne byggefolk stifter nyt håndværksfirma

Afmatning har drænet byggeriet for nicheorienterede og specialiserede håndværks-virksomheder - det vil Curacon i Herlev rette op på

11-04-2012

- Vi tror, vi kan gøre det lidt bedre, konstaterer Steen Jepsen, der er udnævnt til administrerende direktør i nystiftede Curacon a/s, som får domicil i Herlev og fra starten bemandes med erfarne specialister indenfor kontorindretning, restaurering og hospitalsbyggeri

- Vi har ingen ambition om at blive størst. Men som mange andre oplever vi, at de seneste års massive afmatning i dansk byggeri i vidt omfang har drænet byggeriet for nicheorienterede og specialiserede håndværks-virksomheder.

Det skaber plads til nye professionelle aktører, der gennem rettidig omhu, effektiv planlægning og stærke specialkompetencer kan imødekomme markedets forsat stigende krav om fleksibilitet, stram økonomisk styring og høj kvalitet.

Fortsættes ...



Det er Steen Jepsen, økonomichef i Henriksen & Jørgensen VVS, der som nyudnævnt administrerende direktør for det nystiftede håndværksfirma Curacon a/s beskriver baggrunden for, at en bred kreds af erfarne byggefolk med ledelsesmæssig baggrund fra topposter i byggeriets virksomheder nu trodser krisen med etablering af en ny håndværksvirksomhed, som får domicil på Marielundsvej 48 B i Herlev.

- Vi vil holde os til det, vi er gode til, og vi vil i alle sammenhænge være kendt som et firma, der gennem omhu, respekt og håndværksmæssige kompetencer på et højt niveau lever op til kundernes forventninger om kvalitet, samtidig med at firmaet lever op til sit samfundsansvar.

- Således vil vi i Curacon selvfølgelig påtage os ansvaret for uddannelse af lærlinge, ligesom vi fuldt ud respekterer den danske aftalemodel og dens ansættelsesretlige vilkår, fastslår Steen Jepsen.

- mir

Brochurer

Skandalefond nedsætter bidrag til NUL kroner

Skandalefond nedsætter bidrag til NUL kroner

Der er opbygget tilstrækkelig likviditet i AFU-ordningen til at finansiere driften i 2027

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 45/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Renover mere - riv mindre ned

Renover mere - riv mindre ned

En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner