Energiaftalen på plads

Aftalen sikrer en ambitiøs omstilling til grøn energi, som vil påvirke både husholdninger, erhverv og produktion - første pejlemærke er 2020

23-03-2012

Med et bredt forlig i folketinget er den længe ventede energiaftale på plads. Den sikrer en ambitiøs omstilling til grøn energi, som vil påvirke både husholdninger, erhverv og produktion. Både ved spare på energien i hele samfundet, og ved at producere mere vedvarende energi. Især fra flere vindmøller og ved at satse på biogas/biomasse og gøre brug af en række andre vedvarende energikilder.

Aftalens langsigtede mål er at omstille hele Danmarks energiforsyning
(el, varme, industri og transport) til vedvarende energi i 2050. Overgangen sker løbende og 2020 er det første pejlemærke, som den foreliggende energiaftale først og fremmest sigter mod.

Aftalen indebærer en 12 pct. reduktion af bruttoenergiforbruget i 2020 i forhold til 2006. Et forbrug som dækkes med 35 pct. fra vedvarende energi, og hvor vind alene skal dække 50 pct. af det danske elforbrug i 2020.

For at nå målene skal energiselskaberne i endnu højere grad end i dag skal arbejde for at skabe energibesparelser gennem rådgivning og tilskud i bl.a. husholdninger og erhvervsliv.

Og så skal der udarbejdes en samlet strategi for energirenovering af danske bygninger - der står for 40 pct. af det samlede danske energiforbrug - så de fremtidssikres over for stigende energipriser.

Vindmøllekraft udbygges
Konkret kommer der til at ske en markant ekstra udbygning med vindkraft, svarende til godt 1½ mio. husholdningers årlige forbrug. Dermed vil vindkraft i 2020 dække omkring halvdelen af vores elforbrug mod en fjerdedel i dag.

Aftalen betyder at der etableres 600 MW havmøller på Kriegers Flak og 400 MW på Horns Rev inden 2020. Der forventes etableret yderligere 500 MW kystnære havmøller frem mod 2020.

Fortsættes ...



På land skal der etableres nye landmøller med en samlet kapacitet
på 1.800 MW frem mod 2020 – dermed stiger elproduktionen fra landmøller trods nedtagning af gamle møller.

Øvrige vedvarende energikilder støttes med 100 mio. kr. over 4 år til udvikling og anvendelse af nye VE teknologier til elproduktion (sol, bølger mv.) samt 25 mio. kr. til bølgekraft.

Farvel til oliefyret
Overgangen til grøn energi betyder også et farvel til oliefyret: fra 2013 indføres et stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger, og fra 2016 må der ikke installeres oliefyr i eksisterende bygninger i områder med fjernvarme eller naturgas som alternativ.

Og der afsættes en pulje på 42 mio. kr. til at understøtte omlægningen fra olie- og naturgasfyr i eksisterende bygninger til vedvarende energi.

Aftalen indebærer at man går bort fra kulfyring på landets centrale kraftværker og i stedet bruger biomasse. De mindre, nødlidende barmarksværker, der kæmper med høje varmepriser, kan få lov til at producere varme på biomasse. Samtidig afsættes en pulje på 35 mio. kr. til at fremme nye VE-teknologier, f.eks. geotermi og store varmepumper.

Finansiering af energiaftalen
Energiaftalens initiativer er fuldt finansieret via øgede energiregninger og introduktion af en ny afgift.

Der indføres en såkaldt forsyningssikkerhedsafgift på rumvarme. Den skal dække de statslige tilskud til biogas, industriel kraftvarme, vedvarende energi i erhverv samt det statslige afgiftstab, som følger af et lavere forbrug af fossile brændsler.

- mir