UgensErhverv.dk

BoligJob-ordningen er godt på vej

270.000 danskere fik sidste år fradrag på håndværkerregningen, men Dansk Byggeri tror, at endnu flere vil benytte ordningen i 2012

21-03-2012

Der er blevet sparet 900 millioner kroner i skat ude i de danske husstande. Mere end 270.000 danskere benyttede sig nemlig sidste år af BoligJob-ordningens mulighed for at få et fradrag på op til 15.000 kroner for håndværkerarbejde, børnepasning eller vinduespudsning. Det viser en ny opgørelse fra Skatteministeriet.

Et flot tal på trods af, at ordningen har fået en svær start med uheldig timing og dårlig politisk håndværk.

- Ordningen begyndte samtidig med, at alle tog på sommerferie, og vi fik vi ny regering, som først afskaffede og siden valgte at fastholde ordningen. Det skabte usikkerhed, og har helt sikkert fået mange til at afholde sig fra at bruge ordningen. Det taget i betragtning, så er det en succes, at mere end 270.000 har benyttet sig af ordningen, siger erhvervspolitisk konsulent hos Dansk Byggeri, Michael Riff Alexandersen.

Og faktisk er det reelle tal endnu større, fordi alle de danskere, som fik arbejde udført i 2011, men først betalte regningen i 2012, har endnu ikke haft mulighed for at indberette deres fradrag.

Fortsættes ...



SKAT havde reserveret 4,4 milliarder kroner til BoligJob-ordningen i 2011, men der er kun blevet brugt 2,7 milliarder. Alligevel forventer Dansk Byggeri, at ordningen bliver brugt endnu mere i 2012.

- Den svenske udgave af BoligJob-ordningen er i dag en succes. Men det blev den først efter en langsom start – ligesom i Danmark. Derfor forventer vi, at ordningen bliver endnu mere populær i 2012, siger Michael Riff Alexandersen.

Dansk Byggeri anbefaler, at den grønne støtteordning til energirenovering af boliger, som politikerne i øjeblikket forhandler om i energiaftalen, bør laves ud fra den samme administrative model som BoligJob-ordningen, fordi forbrugerne nu kender modellen og føler sig trygge ved at bruge den. Men de 500 millioner kroner om året i 2013 og 2014, som der er lagt op til, er alt for lidt:

- På bare syv måneder er der via BoligJob-ordningen indberettet skattefradrag på 900 millioner kroner. Det viser jo, at 500 millioner kroner til den grønne ordning er alt for lidt. Politikerne bør derfor forhøje beløbet, inden de lukker aftalen, siger Michael Riff Alexandersen.

- mir

Brochurer

Renover mere - riv mindre ned

Renover mere - riv mindre ned

En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads