Priserne på parcel- og rækkehuse faldt i fjerde kvartal, og gennemsnitligt giver hussælgere nu godt otte procent nedslag i prisen, viser en ny Boligmarkedsstatistik
20-03-2012
Priserne på parcel- og rækkehuse faldt i 2,7 pct. fra tredje til fjerde kvartal i 2011, og de samme tendenser gør sig gældende over hele landet. Værst er det gået ud over Region Sjælland, hvor priserne faldt med 5,4 pct., mens de øvrige regioner alle oplevede mindre prisfald.
Boligmarkedsstatistikken viser samtidigt, at salgsprisen på villaer og rækkehuse i gennemsnit ligger 8,3 pct. under den sidst annoncerede pris på boligen – dermed giver sælgere større nedslag end i samme periode sidste år, hvor nedslaget var 6,3 pct. At sælgerne giver større nedslag, er der ifølge formanden for Dansk Ejendomsmæglerforening, Steen Winther-Petersen, en god grund til:
- Statistikken understreger, at der fortsat er mange boliger til salg og kun en lille efterspørgsel. Som sælger bør man derfor overveje at acceptere en pris, der er lidt lavere, end man ellers ville gøre, når der bydes på boligen. Der er månedlige omkostninger forbundet med at have en bolig, så den er ikke gratis at have til salg, og samtidig er der risikoen for, at priserne kan falde yderligere. Dermed kan det i sidste ende let blive dyrere, hvis man ikke accepterer nedslaget i prisen, og den sammenhæng tyder det på, at flere er opmærksomme på, siger han.
Fortsættes ...
Meget lav boligbyrde
Priserne på parcel- og rækkehuse er nu faldet med 20 pct. på landsplan, siden de toppede i andet kvartal 2007, og dermed koster en kvadratmeter nu i gennemsnit 11.028 kr. Samtidigt er der fortsat et stort udvalg af boliger med 41.759 parcel- og rækkehuse til salg, hvilket dog er faldet for andet kvartal i træk svarende til et fald på 6 pct.
- De store prisfald på boliger har gjort det meget billigere at blive boligejer, og den såkaldte boligbyrde – altså andelen af boligejernes indkomst efter skat, der går til boliglån og skatter – er rigtig lav. For tiden er det muligt at få en billig finansiering, og samtidigt er der store valgmuligheder, idet der er mange boliger til salg. Der er efterhånden mange, der gerne vil flytte, og man kan derfor ikke forvente, at købers marked fortsætter, når der nu begynder at komme lidt gang i økonomien, siger Steen Winther-Petersen.
- mir
Dansk importør af Bobcat
Lad os gøre det sammen
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Online leasing af varebiler med ét klik.
En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst
De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads