UgensErhverv.dk

Royal prisuddeling i Fredericia

Vinderne af Byggeriets Klimapriser

13-03-2012

H.K.H. Kronprins Frederik overrakte i dag Byggeriets Klimapriser til tre danske byggevareproducenter som en anerkendelse af deres særlige indsats for klimavenligt byggeri. Icopal modtog prisen for deres bæredygtige tagprodukter, Thermisol for en ny type murisolering og Alfix for deres miljø- og arbejdsmiljøstrategi. Prisoverrækkelsen fandt sted på åbningsdagen for fagmessen TUN BYG 2012, der foregår i Fredericia Messecenter/MESSE C frem til 16. marts.

Det var en veloplagt Kronprins Frederik, der på byggevaremessen TUN BYG 2012 tidligere i dag overrakte Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris. Modtagerne er tre danske virksomheder, der har ydet en særlig indsats på klimaområdet, og som kan dokumentere energieffektivitet og CO2-reduktion i fremstillingen eller anvendelsen af deres byggematerialer.

Kronprins Frederik er protektor for det offentligt-private partnerskab Klimakonsortiet og arbejder således for at udbrede kendskabet til danske løsninger inden for energi, klimatilpasning og miljø både i Danmark og i udlandet. Det var anden gang, at Byggeriets Klimapriser blev overrakt af Kronprinsen, der gav de tre vindervirksomheder følgende ord med på vejen:

Byggeriets Klimapris til Icopal
- Icopal har udviklet en samlet løsning af bæredygtige tagprodukter, kaldet ECO Activ. Løsningen dækker over fire produkter, der har positiv indvirkning på miljøet og viser, at Icopal satser på at udvikle bæredygtige produkter. De fire produkter er: Luftrensende tagpap, et varmeproducerende energitag, en tagløsning med integrerede solceller, der producerer strøm, og et grønt tag, der binder forureningspartikler fra det omgivende miljø.

Byggeriets Energipris til Thermisol
- Thermisol har introduceret Titan Slimline, som er en ny type murisolering fremstillet af hårde PIR isoleringsplader. Pladerne er belagt med flerlags aluminiumfolie på begge sider, der giver øget isoleringsevne, og er påklæbet 20 mm mineraluld på den ene side, så pladen slutter tættere. Titan Slimline har en lav U-værdi og bidrager til slanke ydervægge og øget beboeligt gulvareal. Man kan kalde det: ’Isolering på en slank måde’.

Byggeriets Miljøpris til Alfix
- Alfix har igennem de seneste 10 år opbygget en miljø- og arbejdsmiljøstrategi, hvor de så vidt muligt tænker miljø ind i alle processer, produktion og produkter. Alfix arbejder for, og har opnået resultater i forhold til, et ansvarligt arbejdsmiljø for medarbejdere, kunder og slutbrugere. Arbejdsmiljøet har en central plads i Alfix´ produkters egenskaber, herunder forhold som håndtering, ergonomi og bortskaffelse. Miljø- og arbejdsmiljøstrategien kommer til udtryk i alle led i virksomheden.

Bag klimapriserne står en lang række af byggeriets organisationer, herunder Klima- og Energiministeriet, Dansk Byggeri, Håndværksrådet, Bygherreforeningen, Akademisk Arkitektforening, Danske Arkitektvirksomheder, Konstruktørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører - FRI, Dansk Indeklima Mærkning, PEFC, Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) - Aalborg Universitet, DI Byggematerialer samt Trælasthandlerunionen - TUN. 13 initiativer inden for byggematerialer og bygningsløsninger var indstillet til priserne.


Om TUN BYG 2012
TUN BYG 2012 afholdes 13. til 16. marts 2012 i Fredericia Messecenter/MESSE C og er åben alle dage kl. 10-17. Fagfolk har fri adgang mod registrering (private ingen adgang). Læs mere på messens hjemmeside www.tunbyg.dk, som indeholder informationer om messens udstillere, herunder listen med de nominerede virksomheder til Byggeriets Klimapriser. Under ”Nyheder” opdateres hjemmesiden løbende med produktomtaler fra udstillerne.

Yderligere information
Adm. direktør Palle Thomsen, Trælasthandlerunionen - TUN, tlf. 45 80 78 77, pt@tun.dk

Brochurer

Renover mere - riv mindre ned

Renover mere - riv mindre ned

En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads