UgensErhverv.dk

Ekspert: Afskaf valuarvurdering på andelsboliger

Andelsboliger bør værdisættes på baggrund af en ejendomsvurdering uden prisloft, som man kender det fra ejerboligmarkedet. Så kontant er meldingen fra en førende boligekspert

13-03-2012

En andelsbolig værdisættes enten ud fra den offentlige vurdering, anskaffelsesprisen eller valuarvurderingen.

Den sidste metode foretages af en valuar, der sætter den pris på boligen, som han eller hun finder rimelig og realistisk.

De seneste år under den finansielle krise har valuarvurderingen være udskældt, fordi det i flere tilfælde har vist sig, at valuarens vurdering har været sat for højt, hvilket har medført økonomiske tab for flere andelsboligforeninger.

Ikke et brugbart instrument
På den baggrund er der spået tvivl om, hvorvidt valuarvurderingen er en reel måde at værdisætte en andelsboligforening på, og ifølge Morten Skak, boligekspert fra Syddansk Universitetscenter, er valuarvurderingen ikke et brugbart instrument til værdiansættelsen_

- Fra politisk side bør man afskaffe valuarvurderingerne, fordi man indimellem kan stille spørgsmålstegn ved, om valuarvurderingerne er troværdige, hvilket nogle vurderinger har vist sig ikke at være. For høje valuarvurderinger er ikke godt, fordi andelshaverne tror på dem, og det er ikke holdbart, lyder meldingen fra Morten Skak til Andelsportal.dk.

Skal handles til markedspriser
En af de store ting, der adskiller andelsboligmarkedet med ejerboligmarkedet, er maksimalprisen. Ifølge den har enhver andelsbolig en maksimalpris, som boligen ikke kan handles over, men i stedet bør boligerne handles til den aktuelle markedspris.

- Efter min opfattelse bør andelsboliger handles til markedspriserne. Der skal selvfølgelig være en vurdering i foreningens regnskab, men det kan man få ved en ejendomsvurdering, og det er i virkeligheden bedre, fordi så bliver køberne ikke forvirret over en valuarvurdering, der er ude af trit med markedet, siger Morten Skak.

Fra politisk side er der umiddelbart ikke flertal for at afskaffe maksimalprisen.

-tibu

Brochurer

Renover mere - riv mindre ned

Renover mere - riv mindre ned

En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

Skal betale moms før kunderne har betalt regningen

De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

Konkurser i byggeriet (Uge 44/2026-2)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Forkert brug af stige kan koste over 70.000 kroner i bøde

Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads