Priserne på salgsskiltene for boliger har svært ved at følge de faldende handelspriser
13-03-2012
Handelspriserne var ved udgangen af 2011 faldet med 8,6 pct. i forhold til året før. De annoncerede salgspriser på huse er frem til februar i år kun reduceret med ca. 5,2 pct. siden starten af 2011.
Samtidig er boligudbuddet nu faldet for 7. måned i træk, og der er dermed blevet 8.800 færre boliger til salg siden sidste sommer. I februar stod der 62.700 ejerboliger til salg på det danske marked. Det viser Realkreditrådets boligudbudsstatistik for februar 2012.
- Det seneste år har været præget af kraftige prisfald på boligmarkedet. Men boligsælgerne har ikke sænket priserne på salgskiltene i samme høje tempo. Dermed ser kløften mellem købere og sælgere ud til at være blevet dybere. Hvis boligsælgerne skulle have fulgt handelspriserne, skulle de i gennemsnit have sænket udbudsprisen med yderligere 90.000 kr. for et hus på 140 kvm., siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.
Boligsælgerne har sænket priserne på salgskiltene på samtlige boligtyper over det seneste år. På landsplan udbydes et gennemsnitligt parcel- og rækkehus på 140 kvm. til ca. 2,0 mio. kr.. Tilsvarende er en gennemsnitlig ejerlejlighed på 80 kvm. udbudt til ca. 1,7 mio. kr.
Stemningsskift sænker boligudbuddet
I februar 2012 stod der 62.733 ejerboliger til salg på det danske marked. Udbuddet fordeler sig på 43.078 parcel- og rækkehuse, 8.701 ejerlejligheder og 10.954 fritidshuse. Dermed er boligudbuddet nu faldet 7 måneder i træk.
- For et år siden var boligmarkedet præget af en svagt spirende optimisme, og mange valgte at sætte boligen til salg i foråret 2011. Stemningen vendte dog hen over sommeren, hvor gældskrisen i Europa stjal alle overskrifter. Efterfølgende er der blevet længere mellem de nye boliger, der sættes til salg. Det er hovedårsagen til de senere måneders fald i antallet af ejerboliger, der står til salg, konstaterer Ane Arnth Jensen.
Tager tid at sælge boligen
Boligsalget ligger fortsat på et meget begrænset niveau i historisk sammenhæng. Der bliver årligt handlet ca. 30 pct. færre boliger i dag, end det i gennemsnit har været tilfældet de sidste 20 år.
Kombinationen af få handler og få nye boliger til salg skaber lange udbudstider. De huse, der står til salg i dag, har i gennemsnit været på markedet i over 10 måneder. Tilsvarende har lejligheder i gennemsnit stået til salg i over 8 måneder, mens udbudstiden på sommerhuse er over 14 måneder.
- Det kræver tålmodighed at sælge sit hus. Det er lidt lettere at sælge ejerlejligheder. Fælles for alle sælgere er dog, at det tager rekordlang tid at sælge sin bolig i dag. Der er gennem de senere år opbygget en pukkel af ejerboliger, der har stået til salg i lang tid”, siger Ane Arnth Jensen.
-tibu
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs september 2026 udgaven her
Vinduer, døre, trapper og kviste
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Tagdækkernes faldsikringssystem
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Tysk kvalitets siden 1860!
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
En analyse fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S peger på, at råstofforbruget i byggesektoren bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst
De små - og mellemstore virksomheder bruger hvert år 38 millioner arbejdstimer på at følge op på manglende og forsinkede betalinger. Det svarer til 23.000 årsværk og en tidsomkostning på 12 milliarder kroner
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Virksomhederne bør allerede i planlægningen vurdere, om en stige er det rigtige hjælpemiddel, eller om opgaven bør udføres fra en platformstige, lift eller et stillads