BvB´s bestyrelsesformand, advokat Niels Arthur Andersen, udtaler følgende:
25-05-2005
I forbindelse med at Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse (BvB) udsender årsberetningen for 2004 og temahæftet "Gode Tage – din genvej til god tagrenovering" udtaler BvB´s bestyrelsesformand, advokat Niels Arthur Andersen, følgende:
FORMIDLING OM TAGE HAR HØJ PRIORITET.
Formidling om svigt og skader i tagkonstruktioner har i flere år haft høj prioritet hos BvB. I 2004 er der gennemført to projekter, der vil betyde, at det fremover bliver lettere at vælge det rigtige undertag og få vejledninger i, hvordan en god tagløsning opbygges - helt ned i detaljen.
Det er mit håb, at disse to initiativer tilsammen vil have en mærkbar nedadgående effekt på mængden af svigt og skader i tagene både inden for byfornyelsen og i resten af byggeriet.
DUKO
BvB har sammen med Dansk Byggeri og Byggeskadefonden (for støttet nybyggeri) stiftet Dansk Undetagsklassifikationsordning ApS (DUKO). Der er tale om en frivillig ordning, hvor producenter og leverandører af undertage mod gebyr kan få deres materialer klassificeret. Klassifikationen kræver, at de bl.a. dokumenterer en række egenskaber som f.eks. styrke, vejrbestandighed og bygbarhed. Ved at gå ind på hjemmesiden www.duko.dk. og besvare nogle få spørgsmål om et tags konstruktion kan man få oplysning om hvilke undertagsprodukter, der vil være velegnet til det pågældende tag. Ordningen er en videreudvikling af den ordning, som Dansk Byggeri etablerede for nogle år siden.
Jeg tror på, at DUKO´s krav til producenten om at fremlægge dokumenterede løsninger sammen med kravet om illustrative vejledninger til udførelsesfasen vil have en meget positiv effekt og kunne reducere antallet af svigt og skader i tagene.
GODE TAGE
Dette BvB projekt skal formidle viden om gode, gennemprøvede og langtidsholdbare byggetekniske løsninger ved tagrenovering. Projektet består af følgende elementer:
• En publikation med gode råd om valg af tagløsning - primært rettet mod bygherrer og rådgivere.
• En hjemmeside (www.GodeTage.dk) og en cd-rom med gode råd om projektering, udførelse og kvalitetssikring. Disse bliver bl.a. illustreret ved hjælp af 3D-illustrationer, tegninger, fotos og videoklip. Materialet kan frit downloades. Målgruppen er primært de tekniske rådgivere og håndværkerne.
• Undervisningsmateriale som kan anvendes bl.a. på de tekniske skoler.
• Et mobilt galleri i form af en 20-fods container med en demonstrationsmodel af en tagkonstruktion med fast undertag. Galleriet vil over de næste par år blive præsenteret på såvel tekniske skoler som byggemesser. Yderligere en model vil være opstillet hos Byggecentrum i Ballerup.
Det er mit håb, at rigtigt mange vil bruge den ny hjemmeside og hente inspiration til gode tagløsninger – med lang levetid.
Eventuelle spørgsmål hertil kan rettes til vicedirektør Preben Stenalt eller teknisk chef Søren P. Bjarløv.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Tysk kvalitets siden 1860!
Lad os gøre det sammen
Tagdækkernes faldsikringssystem
Læs september 2026 udgaven her
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Dansk importør af Bobcat
Virksomheder risikerer at skulle betale moms af udført arbejde for eksempelvis staten og kommunerne, FØR det offentlige selv har betalt deres regninger
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Der findes ingen dansk opgørelse over omkostningerne ved arbejdskriminalitet – eksempelvis social dumping – men i Sverige skønnes det at løbe op i milliarder af kroner
Danske byer bliver i dag klimatilpasset, som om vandet følger kommunegrænser og lovparagraffer. Det giver dyre og mangelfulde løsninger. En ny rapport viser en anden vej